VIII. N. VESTIBULOCOCHLEARIS

Undersøgelse
Hørelsen screenes med fingerknips i ½ meters afstand.

Nystagmus vurderes i nulstillingen og ved blik opad og nedad og til siderne. Benævnes efter hurtige fase. Ved ekstremt sideblik kan ses fysiologisk nystagmus, der oftest vil være symmetrisk. For videoer af nystagmus, se III, IV og VI.

For undersøgelse af den svimle patient henvises til siden den svimle patient.

 

Høretab
Nervus vestibulocochlearis består af nervus vestibularis og nervus coclearis. Ved affektion af nervus vestbularis vil patienten fremtræde svimmel og ofte med spontan nystagmus. Centrale læsioner af hørebanerne giver ikke høretab. Dette skyldes altid tab af ledningen af lyden fra luften til coclea (konductive høretab; læsion af trommehinde, luksation af øreknogler etc) eller perifer læsion af coclea eller nervus coclearis (perceptivt høretab).

Rinnes og Webers prøve anvendes til at skelne mellem konduktivt (lednings døvhed) og perceptivt (sensorineuralt) høretab.

Rinnes prøve
Stemmegaflen slås an og holdes ud for øret (luftledning) og lige derefter sættes basis af stemmegaflen på processus mastoideus (knogleledning). Ved konduktivt høretab høres lyden bedst ved knogleledning.

Webers prøve
Stemmegaflen slås an og sættes på vertex cranii. Ved perceptivt høretab er der lateralisering til den syge side.