Den primære funktion er ansigtets mimiske muskulatur. Den øvre del af kernen innerverer pandens muskulatur og er dobbelt kortikalt innerveret (modtager 1. neuron fra begge hemisfærer), mens den nedre del af kernen innerverer den nedre del af ansigtet og kun modtager krydsede fibre fra modsige hemisfære. Nerven innerverer m. stapedius i indre øre (stapediusrefleks). Udover motorisk funktion har nerven parasympatisk innervation til tårekirtel og spytkirtler (gl. submandibularis og sublingualis), smag på forreste 2/3 af tungen.
Undersøgelse
M. orbicularis oculi vurderes ved at bede patienten knibe øjnene maksimalt sammen og så forsøge at åbne dem mod modstand. Det kan man normalt ikke, heller ikke hos en ældre kooperende patient.
M.orbicularis oris undersøges ved at bede patienten vise tænder og ved at vurdere kraften i de oppustede kinder og kraften ved maksimalt sammenknipning af læberne.
Central eller perifer parese
Ved perifer affektion ses nedsat kraft i m. orbicularis oculi og ved betydelig parese manglende øjenlukning med opaddrejning af øjet (Bells fænomen). Desuden kan ses lammelse af stapediusrefleksen medførende hyperacusis.
Udover den motoriske funktion innerverer facialis parasympatisk gl. lacrimalis og glandula parotis.
Ved perifer facialisparese bør abducensfunktionen testes mhp læsion i pons, da kernerne for disse 2 nerver ligger meget tæt på hinanden. . Man bør spørge til udslæt og flåtbid (neuroborreliose) ligesom tumor i parotis bør undersøges.
Ved bilateral perifer facialisparese bør Miller-Fishers variant af Guillain Barré, sarkoidose, borrelia, myasthenia gravis, facioscapulohumeral muskeldystrofi, ALS, HIV, syfilis og lignende overvejes, se [Campbell 2013].
Referencer