OVEREKSTREMITETEN

Brachioradialisrefleksen eller radiusrefleksen
(n. radialis, n. musculocutaneus, n. medianus; C5-C6 og C7-Th1)

Undersøges bedst i siddende stilling hvor håndleddene hviler på femora og underarmene holdes midt mellem pronation og supination. Der slås kraftigt på undersøgerens II eller III finger placeret som pelotte på distale del af radius over brachioradialissenen. Der ses efter evt. kontraktion af brachioradialis og biceps, efter fleksion i albuen og eventuel fleksion af fingre (se hos ca. 30% af normalbefolkningen [Kiely et al 2010]).

Hvis man undersøger i supination forsvinder evt. bicepskontraktion og fleksion i albuen medens fingerfleksion kan persistere. I pronation er forholdene omkring albue uændrede men man kan ofte ikke se en evt. fingerfleksion (fingre hviler på underlaget).  I liggende stilling flekteres 90 grader i albuen og underarmen støttes op mod lænden og vil naturligt være midt mellem supination og pronation. Anslag og udslag som ovenfor.

Ved hurtige slag fra side til side bedømmes det om der er refleksovervægt. Fingerfleksionen kan være afgørende idet en ensidig eller meget mere udtalt fingerfleksion er udtryk for en refleksovervægt. I det første tilfælde konverteres bedømmelsen af noget kvantitativt til bedømmelsen af noget kvalitativt (kun fingerfleksion på den ene side).

NB. Hvis der ses en tydelig kontraktion af bicepsmusklen ved slag på radius er bicepsrefleksen udløst (via vibration af muskeltenene i biceps) og man kan undlade at undersøge for bicepsrefleksen med traditionel teknik med anslag af bicepssenen [Lance 1965, Lance 1980, Tfelt-Hansen P (personal communication)].

I begyndelsen af videoen kan man se kontraktionen af m. brachioradialis. Bemærk at kontraktionen af m. brachioradialis forsvinder ved supination af hånden. Se endvidere indirekte refleks i m. biceps brachii.

 

Bicepsrefleksen
(n. musculocutaneous; C5-C6)

Albuen placeres halvflekteret og underarmen sættes midt mellem pronation og supination, og en finger (tommel eller pegefinger) presses let mod bicepssenen. Der slås på fingeren og kontraktion af bicepsmusklen og fleksion af albuen observeres. Man ser efter sideforskel, symmetriske reflekser, ensidigt manglende eller svækket refleks (fex C5 prolaps) eller bilateral manglende reflekser (akut polyneuropati ). Hvis man ikke kan fremkalde bicepsreflekser i siddende stilling, skal man prøve i liggende stilling. Evt. må man bruge reinforcement som hurtigt kraftigt sammenbid.

Tricepsrefleksen
(C7-C8;n. radialis)

Refleksen kan være svær og tidsrøvende at vurdere ; men refleksen udløses bedst med patienten siddende eller stående med understøttelse med undersøgerens hånd af flekteret hængende albue og 70º-abduktion i skulderen. Der slås på tricepssenen 2-3 cm fra olecranon. Undersøgeren skal stå bag pt. og således have frit udsyn til evt. kontraktion i triceps og ekstension i albuen. Alternativt kan tricepsrefleksen undersøges i liggende stilling ved at trække armen ind over kroppen og ved at slå på tricepssenen 2-3 cm over olecranon.

Modsat de fleste lærebøger anbefales undersøgelsen af tricepsrefleksen ikke som en del af den rutinemæssige refleksundersøgelse. Der er kun brug for denne refleks i specielle situtationer: fex. cervikal medullalæsion, cervikal diskusprolaps, skulderneurit og Guillain-Barré; medens den sjældent generelt bidrager med noget nyt udover de andre overekstremitetsreflekser.

Scapulohumerale refleks
Denne refleks udløses ved at slå hårdt på II eller III finger placeret som pelotte på angulus inferior scapulae. Man må således bedst gå bag patienten og det er vigtigt at informere denne om at man kun slår på egen finger. Hvis refleksen er til stede (kan ses bilateralt hos helt normale med livlige reflekser ) observeres samsidig abduktion i skulder (m. deltoideus) , fleksion i albuen (m. biceps) og evt. fleksion af fingre (mm. flexor digitorum). Refleksen er betinget af knogleleddet vibration, der påvirker muskeltenene og derved udløser de myotatiske reflekser i de nævnte muskler. [Wartenber 1944].

Denne scapulohumerale refleks bruges ikke rutinemæssig; men kan bruges hvis man er usikker på om der er refleksovervægt i overekstremiteten ved livlige/meget livlige reflekser bilateralt. Hvis den scapulohumerale refleks (eller dele deraf, feks skulderabduktion eller fingerfleksion) i denne situation kun er til stede på den ene side demonstrerer dette en refleksovervægt.

Alternativt observeres den scapulohumerale refleks på begge sider, se sidste video, men med tydelig refleksovervægt.

Clavicularefleksen
Refleksen udløses ved at slå hårdt på II eller III finger placeret som pelotte på laterale 1/3 af clavicula og består i samsidig abduktion i skulder, fleksion i albuen og evt. fleksion af fingre. Kan ses bilateralt ved betydelig hyperrefleksi. For mekanismen for denne refleks og dens mulige kliniske brug, se scapularefleksen ovenfor.

 

Referencer
Kiely P, Baker JE, O’hEireamkoin S, Butler JS, Ahmed M, Lui DF, et al. The evaluation of the inverted supinator reflex in asymptomatic patients. Spine (Phila Pa 1976) 2010; 35(9): 965-967.

Lance JW, De Gail P. Spread of phasic muscle reflexes in normal and spasticsubjects. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1965; 28: 328-334

Lance JW. The control of muscle tone, reflexes, and movement: Robert Wartenberg Lecture. Neurology 1980; 30 (12): 1303-1313.

Wartenberg R. The examination of reflexes,: A simplification. The Year Book Publishers, Inc; 1st Edition edition (1945)