Patellarrefleksen
(m. quadriceps femoris, n.femoralis; L3-L4)
Refleksen undersøges bedst siddende med benene hængende udover kanten af lejet , evt. med let (ca. 30 grader) flekterede knæ i liggende stilling. Hvis reflekserne på de 2 sider skal sammenlignes kan man løfte knæene og samtidigt med venstre arm og slå reflekserne med højre hånd. Senen under patella anslås uden (eller med) finger som pelotte. Der ses ekstension i knæleddet evt. kun kontraktion af m. quadriceps.
Når patienten evt. med let (ca.20- 30 grader) flekterede knæ i ligger i seng/på lejet får perkuteret tibia er der intet stræk på patellarsenen, men ved udvidet refleksogen zone udløses alligevel en patellarefleks. Denne må skyldes at man via knoglerne overfører vibration til muskeltenene og derved udløses refleksen (jvf. bicepskontraktionen ved brachioradialisrefleksen, se tidligere). Refleksen udløses således lettere end normalt pga nedsat hæmning ved en pyramidebanelæsion.
Mediale haserefleks
(m.semimembranosus og m.semitendinosus, n. femoralis; L5).
Knæet flekteres let og lægges ud til siden. En finger lægges som pelotte på m.semimembranosus- semitendinosus- senen ved mediale hase. Ved slag på fingeren udløser kontraktion af muskler medialt nedadtil på låret.
Refleksen bruges ikke i den daglige klinik men kan bruges i proplapsdiagnostikken, hvor den ”udfylder tomrummet” mellem patellarrefleksen (L4) og Achillesrefleksen (S1).
Achillesrefleksen
(m. plantaris, m. gastrocnemius og m. soleus, n. ischiadicus; S1-S2)
I DeJong’s The Neurological Examination angives:
»The ankle jerk is by far the most difficult reflex to master. There are two critical variables: proper stretch and efficient striking.« [Campbell 2013].
Refleksen undersøges ved slags på Achillessenen efter at fodleddet passivt af undersøgeren er bragt i 90º fleksion. Benet kan fx hænge udover kanten på lejet. I liggende stilling anbringes det flekterede ben ud til siden og fodleddet flekteres til 90º. Der slås på senen og evt. plantarfleksion-udslag vurderes.
NB: En del ældre personer over 80 år mangler achillesreflekserne hvilket således kan være indenfor det normale [Campbell 2013].
Ensidigt nedsat/manglende Achillesrefleks ses ved S1 læsion fex ved L5/S1 lumbal proplaps, plexuslæsion og læsion af n.ischiaticus. Manglende Achillesreflekser på begge fødder skyldes oftes perifer polyneuropati, men ses også ved ganglionitis (læsion a rammii posteriores) og bagstrengspåvirkning (tidligere et hyppigt tegn ved tabes dorsalis).
Babinski beskrev at den optimale position for udløsning og vurdering (af specielt svage reflekser) var at lade patienten knæle på en stol og holde sig fast på stoleryggen. I denne stilling er det let hurtigt at slå ens fra side til side, en væsentlig forudsætning for vurdering af sideforskel.
NB. Der skal bruges en stol med et polstret sæde; ellers er denne stilling meget ubehageligt for patienten.
Fodklonus
Undersøgeren dorsalflekterer foden hurtigt og beholder presset mod fodballen. Dette kan udløse gentagne kontraktioner af gastrocnemius så længe presset opretholdes. Et par ekstraslag ved denne undersøgelse kan være indenfor det normale. Genuin fodklonus er et sikkert tegn på pyramidebanepåvirkning af det motoriske system i underekstremiteterne.
Patellarklonus
Klonus af patella kan undersøges med patienten liggende på straks ben, men kan alternativt undersøges på 10 grader flekteret knæ (en underarm under knæet). Man fatter fast om patella oppefra i første interstist mellem I og II finger og patella stødes distalt. Det kan udløse en vedvarende klonus, men også 2-3 ekstraslag kan være patologisk. Patellarklonus kan være det eneste tegn på pyramidebanelæsion, f.eks. ved dissemineret/multiple sklerose og amyotrofisk lateralsklerose (personlige enkeltobservationer, Tfelt-Hansen).
Referencer