Følgende aspekter bør vurderes: spontantalen, forståelsen, benævnelsen og gentagefunktionen.
Generel kommentar til afasi
Ved global afasi er både formuleringsevnen, benævnelsen, gentagelsen og forståelsen kompromitteret. Global afasi tyder på en mere ekstensiv læsion, ofte svarende til hele arteria cerebri media’s kortikale forsyningsområde. Forstyrrelser i den auditive forståelse ledsages oftest af forstyrrelser i læseforståelsen (aleksi), forstyrrelser i talesproget af skrive-/stavevanskeligheder (agrafi).
SPONTANTALE
Observation
Spontantalen vurderes på baggrund af samtale og interview og klassificeres primært i flydende og ikke-flydende sprogfunktion. Bemærk taleinitiativ og -hastighed, artikulation, ordmobilisering, fonologi, syntaks og sætningslængde. Hvis patienten er sprogligt aspontan bedes han fortælle om sin seneste ferie, sit arbejde eller at beskrive et situationsbillede fra avis eller ugeblad.
Karakteristika
Ved flydende afasi (Wernicke afasi., anomisk afasi.) er talehastigheden normal, evt. forceret, med bevaret rytme og melodi, korrekt udtale af enkeltord samt normal sætningslængde og syntaks. Sproget er dog oftest fattigt på konkrete informationer pga. begrebsmæssig vaghed, og der kan være ordfindingsvanskeligheder samt anvendelse af ord med forkert betydning (semantiske parafasier) eller ord, der slet ikke findes i sproget (neologismer). Ordsalat kan være tilstede.
Ved ikke-flydende afasi (Broca afasi., global afasi.) har patienten svært ved at initiere og sammensætte sproglydene korrekt i de enkelte ord (fonologiske parafasier). Talesproget er langsomt, anstrengt, med abnorm rytme og sprogmelodi og med korte sætninger, hvor substantiver og enkelte verber dominerer. Man forstår alligevel almindeligvis, hvad pt. har på hjerte.[/expand]
Lokalisation og ætiologi
De flydende afasiformer tyder på læsion i den bagerste del af sprogområdet (posteriore del af gyrus temporalis superior, bag fissura Sylvii). Ikke-flydende afasi på læsion i den forreste del af sprogområdet (anteriort for fissura Sylvii, primært inferiort i præcentrale gyrus og subkortikale strukturer).[/expand]
Kommentar
En klassifikation af sprogforstyrrelserne i ekspressiv og impressiv afasi frarådes, idet alle afasipatienter har forstyrrelser i evnen til at udtrykke sig. Er man i tvivl om klassifikationen, bør man altid give eksempler på de observerede forstyrrelser.
FORSTÅELSE
Observation
Svarer/reagerer patienten korrekt på undersøgerens spørgsmål, misforstår han dem, eller er han slet ikke i stand til at efterkomme sproglige opfordringer og kommandoer? Testning: Bed patienten udpege først én, derefter flere genstande i undersøgelseslokalet. Eller bed ham udføre bestemte handlinger på kommando (Peg på din næse, derefter på døren. Fold papiret på midten og smid det på gulvet, eller lignende). Stil spørgsmål der kan besvares med ja/nej eller med gestus.
BENÆVNELSE OG ORDMOBILISERING
Observation
Leder patienten efter ordene ved alm. samtale og interview? Er der pauser, omskrivninger og parafasier?
Testning
Ved konfrontationsbenævnelse skal han benævne foreviste genstande, genstande i rummet, kropsdele, klædningsstykker og lignende. Ved responsiv benævnelsebenyttes spørgsmål af typen: Hvad kalder man det man reder håret med? – det man skriver på en tavle med? Hvad bliver vand til, når det fryser? Hvad tager man på fødderne i regnvejr? Og lignende. Eller pt. skal oplyse navnet på kendte personer (familiemedlemmer, statsminister, medlemmer af kongehuset o.lign.).
Lokalisation og ætiologi
Søgen efter ordene (ordfindingsbesvær, anomi) forekommer ved alle afasityper og har derfor sjældent lokalisationsmæssig betydning. Anomi som isoleret sprogforstyrrelse kan ses ved subkotikale skader i temporallappen og ved begyndende demens.
GENTAGELSE
Testning
Kan patienten gentage enkeltord af stigende længde og kompleksitet (trold, badeforhæng, elektricitetsregning) samt sætninger af stigende længde (orkesteret spillede og gæsterne dansede)? Praktisk taget alle afasipatienter har svært ved gentagelse. I sjældne tilfælde, hvor banerne ml. det anteriore og posteriore sprogområde er sparet, kan gentagefunktionen være bevaret.
HÅNDDOMINANS
Testning
Patienten udspørges om eller skal demonstrere, hvilken hånd han foretrækker at benytte til aktiviteter, der stiller særlige krav til manuel koordination (skrive, skære, klippe, kaste, mv.).
Lokalisation
Omkring 90% af befolkningen er højrehåndede, og 99% af disse har sproget lokaliseret i venstre hemisfære. Af de ca. 10% venstrehåndede eller ambidekstrale er sproglokalisationen mere usikker, idet ca. 55% har sprogdominans i venstre hemisfære.