KUTAN TERMOSANS

Undersøgelse
Som stimulus kan anvendes svingningselementerne (der altid vil være lidt kolde) på en vibrationsstemmegaffel (hold om sommeren evt. stemmegaflen under den kolde hane i 10 sek.). Hvis huden er koldere end svingningselementet er testen ubrugelig. I stedet anbefales det at varme svingningselementet op med varmt vand og teste for varme sensibilitet.

Huden berøres med svingningselementet og patienten angiver om det er koldt (evt. varmt) og om den føles ens ved placeringer forskellige steder på legemet.