Tonus vurderes ved modstanden mod passive bevægelser af led i over- og underekstremitet.
Undersøgelse
For overekstremiteten gøres dette lettest ved at holden patienten i hånden og bevæge albueleddet med fleksion og ekstension og underarmen med pronation og suppination.
For underekstremiteten kan med fordel holdes i knæhasen og løftes hurtigt i knæet med patienten liggende på ryggen.
Spasticitet
Spasticitet i overekstremiteten mærkes som tonusøgning (catch) med øgning af hastigheden i de passive bevægelser. Dette mærkes lettest ved suppination. I underekstremiteten vil man med knæløft se at hælen bliver ”hængende oppe” som udtryk for catch. Man kan også ”rulle ben” for at undersøge for spastisitet i låret adduktorer. Fornem modstand mod rulningen og se på foden bevægehastighed fra side til side.
Spastisitet ses ved supranukleære pareser inddragende både pyramidale og ekstrapyramidale baner til forhornscellerne. Kun ganske få (fex pyramis-infarkt i medulla oblongata) supranukleære læsioner er ikke spastiske.
NB. I starten af akutte læsioner (fex apopleksia cerebri og akutte medullære traumer) kan pareserne være slappe.
Rigiditet
Rigiditet er konstant tonusøgning i hele bevægelsen (albue, håndled, knæled). Kan i lette tilfælde med fordel undersøges med en roterende bevægelse i håndled. Kan undersøges over albue. Ofte øges rigiditet noget (nogle gange betydeligt) ved store malende bevægelser af den modsidige arm [Kondziella & Waldemar 2013e]. Tandhjulpsrigiditet giver en karakteristisk rykvis fornemmelse af øget tonus (tandhjulsrigiditet er betinget af øget fysiologisk tremor tremor [Lance & McLeod 1981]), men blyrørsrigiditen mærkes som en jævn øget muskeltonus uafhængig af hastigheden. Rigiditeten i underekstremiteten undersøges bedst over knæleddet.
Rigiditet og tandhjulsrigiditet ses typisk ved Parkinsons sygdom.
Ved hjernestammelæsioner kan ses decerebreringsrigiditet.
Hypotoni
Hypotoni viser sig som nedsat modstand ved passive bevægelse. Ofte kan man således ”daske” en ekstremitet. Hypotoni kan ses ved cerebellare lidelser, ved afbrydelse af refleksbuen (f.ex tabes dorsalis eller andre læsioner af rami spinales posteriores) og ved myopatier.