STRAKT-ARM-TEST

Undersøgelse
Dette er den vigtigste screeningsundersøgelse for supranukleær parese i overekstremiteten. Udføres med arm og hånd strakt horisontalt frem med hænderne i supination. Pt. har lukkede øjne og der vurderes i første omgang over mindst 30 sekunder om en af hænderne pronerer (f.eks. 30-90 grader). Dette kan være det første tegn på en let supranukleær parese i den pågældende overekstremitet. Nedsynkning af hånd ved strakt-arm-test er udtryk for en mere udtalt parese proksimalt i armen.

Hvorfor pronerer hånden?
Ved supranukleær parese er pronation stærkere en supination og ved let parese dominerer pronation. Nogle neurologer lader patienten dreje hovedet langsomt fra side til side flere gange og finder at dette kan medføre pronation i hånden.

Hvis hånden holdes strakt frem i pronation er der mindre tendens til synlig pronation. I denne stilling kan derimod ses langsomt fingerspil (eller at fingrene går i ukoordinerede fleksionsstillinger) som udtryk for pseudo-athetose pga. nedsat eller manglende ledsans.