TROFIK OG FASCIKULATIONER

Undersøgelse
Inspektion af muskelkonturerne eller muskelfylde mellem f.eks. knogler i hånd. Overarms-, lår- og crusmuskulatur egner sig til omfangsmåling med målebånd for at vurdere og objektivisere fundene. Samtidigt med vurdering af muskeltrofikken inspiceres musklerne for fascikulationer (uregelmæssige kontraktioner i skiftende små dele af musklen uden bevægelser af led). Fascikulationer uden atrofi eller kraftnedsættelse er som regel benigne.

Bemærk instabilitet af ve. scapula ved fremadføring af armene.

 

Fascikulationer hos en patient med ALS.

 

Eksempel på benigne fascikulationer hos 30-årig mand uden atrofi i benene i fem år.

 

Årsager til atrofi
Generel muskelatrofi ses ved bl.a. emaciatio, ved generaliseret neurogen atrofi (ALS, CIDP), langvarig myasthenia gravis, polymyositis, spinale muskulære atrofier, Kennedys syndrom.

Årsager til lokaliseret muskelatrofi kan ofte skælnes ved lokaliteten. Tungeatrofi (ALS, hypoglossusparese fx ved proces på basis cranii og carotisdissektion,), biceps (C5-C6), thenar (m.abduktor pollicis (n. medianus, læsion af C8-Th1 )), 1. insterstits i hånden (adduktor pollici,s,(n. ulnaris, C8-Th1) ), små håndmuskler (n.ulnaris, C8-Th1) , . m.quadiceps femoris (n.femoralis, L3-L4), mm. tibialis anterior og triceps surae (crus) (L5-S2), m. extensor digitorum brevis på fodryg (n. peroneus profundus, L5), fokale atrofier ved ALS (oftest distalt i hånd eller fod) og champagneben (Charcot-Marie-Tooth neuropati).