{"id":79,"date":"2017-02-24T12:58:46","date_gmt":"2017-02-24T12:58:46","guid":{"rendered":"http:\/\/neurous.dk\/?page_id=79"},"modified":"2018-01-03T16:04:10","modified_gmt":"2018-01-03T16:04:10","slug":"tonus","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/neurous.dk\/?page_id=79","title":{"rendered":"TONUS"},"content":{"rendered":"<p>Tonus vurderes ved modstanden mod passive bev\u00e6gelser af led i over- og underekstremitet.<\/p>\n<p><strong>Unders\u00f8gelse<\/strong><br \/>\nFor overekstremiteten g\u00f8res dette lettest ved at holden patienten i h\u00e5nden og bev\u00e6ge albueleddet med fleksion og ekstension og underarmen med pronation og suppination.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/249535285\" width=\"1440\" height=\"810\" frameborder=\"0\" title=\"Unders&oslash;gelse af tonus i overekstremiteten\" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen><\/iframe><\/p>\n<p>For underekstremiteten kan med fordel holdes i kn\u00e6hasen og l\u00f8ftes hurtigt i kn\u00e6et med patienten liggende p\u00e5 ryggen.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/249535313\" width=\"1440\" height=\"810\" frameborder=\"0\" title=\"Unders&oslash;gelse af tonus i underekstremiteten (tre metoder)\" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen><\/iframe><\/p>\n<p><em>Spasticitet<\/em><br \/>\nSpasticitet i overekstremiteten m\u00e6rkes som tonus\u00f8gning (catch) med \u00f8gning af hastigheden i de passive bev\u00e6gelser. Dette m\u00e6rkes lettest ved suppination. I underekstremiteten vil man med kn\u00e6l\u00f8ft se at h\u00e6len bliver \u201dh\u00e6ngende oppe\u201d som udtryk for catch. Man kan ogs\u00e5 \u201drulle ben\u201d for at unders\u00f8ge for spastisitet i l\u00e5ret adduktorer. Fornem modstand mod rulningen og se p\u00e5 foden bev\u00e6gehastighed fra side til side.<\/p>\n<p>Spastisitet ses ved supranukle\u00e6re pareser inddragende b\u00e5de pyramidale og ekstrapyramidale baner til forhornscellerne. Kun ganske f\u00e5 (fex pyramis-infarkt i medulla oblongata) supranukle\u00e6re l\u00e6sioner er ikke spastiske.<\/p>\n<blockquote><p>NB. I starten af akutte l\u00e6sioner (fex apopleksia cerebri og akutte medull\u00e6re traumer) kan pareserne v\u00e6re slappe.<\/p><\/blockquote>\n<p><em>Rigiditet<\/em><br \/>\nRigiditet er konstant tonus\u00f8gning i hele bev\u00e6gelsen (albue, h\u00e5ndled, kn\u00e6led). Kan i lette tilf\u00e6lde med fordel unders\u00f8ges med en roterende bev\u00e6gelse i h\u00e5ndled. Kan unders\u00f8ges over albue. Ofte \u00f8ges rigiditet noget (nogle gange betydeligt) ved store malende bev\u00e6gelser af den modsidige arm [Kondziella &amp; Waldemar 2013e]. Tandhjulpsrigiditet giver en karakteristisk rykvis fornemmelse af \u00f8get tonus (tandhjulsrigiditet er betinget af \u00f8get fysiologisk tremor tremor [Lance &amp; McLeod 1981]), men blyr\u00f8rsrigiditen m\u00e6rkes som en j\u00e6vn \u00f8get muskeltonus uafh\u00e6ngig af hastigheden. Rigiditeten i underekstremiteten unders\u00f8ges bedst over kn\u00e6leddet.<\/p>\n<p>Rigiditet og tandhjulsrigiditet ses typisk ved Parkinsons sygdom.<\/p>\n<p>Ved hjernestammel\u00e6sioner kan ses decerebreringsrigiditet.<\/p>\n<p><em>Hypotoni<\/em><br \/>\nHypotoni viser sig som nedsat modstand ved passive bev\u00e6gelse. Ofte kan man s\u00e5ledes \u201ddaske\u201d en ekstremitet. Hypotoni kan ses ved cerebellare lidelser, ved afbrydelse af refleksbuen (f.ex tabes dorsalis eller andre l\u00e6sioner af rami spinales posteriores) og ved myopatier.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tonus vurderes ved modstanden mod passive bev\u00e6gelser af led i over- og underekstremitet. Unders\u00f8gelse For overekstremiteten g\u00f8res dette lettest ved at holden patienten i h\u00e5nden og bev\u00e6ge albueleddet med fleksion og ekstension og underarmen med pronation og suppination. For underekstremiteten kan med fordel holdes i kn\u00e6hasen og l\u00f8ftes hurtigt i kn\u00e6et med patienten liggende p\u00e5Continue reading &rarr;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-79","page","type-page","status-publish","hentry","no-thumb"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=79"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":840,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79\/revisions\/840"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=79"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}