{"id":747,"date":"2017-06-30T07:35:42","date_gmt":"2017-06-30T07:35:42","guid":{"rendered":"http:\/\/neurous.dk\/?page_id=747"},"modified":"2017-06-30T13:50:15","modified_gmt":"2017-06-30T13:50:15","slug":"specielle-motoriske-problemer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/neurous.dk\/?page_id=747","title":{"rendered":"“SPECIELLE MOTORISKE PROBLEMER”"},"content":{"rendered":"

Hastighed og kvalitet af bev\u00e6gelser af h\u00e5nd og fingre<\/strong>
\nDen simple unders\u00f8gelse af hastigheden ved alternerende bev\u00e6gelser kan udover de test, der er beskrevet tidligere, unders\u00f8ges med \u201dfinger-tapping\u201d, hvor man kombinerer en visuel og auditiv vurdering af hastighed. Man kan ogs\u00e5 med fordel bede patienten \u201dspille klaver\u201d startende medial og bev\u00e6ge h\u00e5nden ud horisontalt og lateralt og tilbage igen under konstant spillen med fingrene.<\/p>\n

For specielt at unders\u00f8ge pr\u00e6cision kan man lade patienten hurtigt s\u00e6tte prikker med en blyant indenfor en cirkel med en diameter p\u00e5 1 cm eller lade patienten f\u00f8re blyanten op og ned indenfor 2 n\u00e6re linier mhp. om der kommer \u201dovershoot\u201d.<\/p>\n

Noget s\u00e5 simpelt som en lille skriftpr\u00f8ve (fex, skriv: \u201dJeg tog toget til Holte\u201d, Obs: ikke underskrift) kan v\u00e6re informativ og er jo den eneste m\u00e5de at unders\u00f8ge for og objektivisere micrografi p\u00e5.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt tidligere kan hastighed og kvalitet af bev\u00e6gelser af h\u00e5nd og fingre, der kan samles under begrebet koordination af bev\u00e6gelser, p\u00e5virkes af l\u00e6sioner i flere systemer. Den hyppigste \u00e5rsag til nedsat koordination er en let supranukle\u00e6r parese; dern\u00e6st ses langsom koordination, akinesi, som kardinalsymptom ved Parkinson sygdom, og d\u00e5rlig koordination ses specielt ved cerebellare lidelser, s\u00e5kaldt dysdiadokokinese.<\/p>\n

Atrofi af cerebellum ved alkoholisme<\/strong>
\nVed den specielle alkoholiske overvejende midtlinie-atrofi af cerebellum ses oftest ingen p\u00e5virkning af FNF men tydeligt ataktisk KHSF og dette billede ses for alle praktiske form\u00e5l kun ved alkohol-induceret cerebellar atrofi. Patienterne g\u00e5r bredsporet og f\u00e5r ofte diagnosen alkoholisk polyneuropati. Ataksien klassificeres let som cerebellar da ledsansen p\u00e5 t\u00e6erne er intakt.<\/p>\n

Ekstrapyramidale system<\/strong>
\nSygdomme i basalganglierne inddeles i 2 hovedgrupper:
\n1) de akinetisk rigide syndromer (f.eks. Parkinsons sygdom) og
\n2) de hyperkinetiske sygdomme. De hyperkinetiske sygdomme underinddeles i f\u00f8lgende grupper: i) tremor, ii) tics, iii) chorea, iv) myoklonus og v) dystoni.<\/p>\n

De fleste symptomer ses ved inspektion af patienten fx under anameseoptagelsen, men andre kan objektiviseres ved den neurologiske unders\u00f8gelse.<\/p>\n

Det akinetisk rigide syndrom<\/strong>
\nPrototypen p\u00e5 denne gruppe er Parkinsons sygdom, men parkinsonisme kan ses ved mange andre tilstande (fx vaskul\u00e6re tilstande, medicininduceret parkinsonisme m.fl.).<\/p>\n

Symptomerne er oftest akinesi <\/em>(manglende igangs\u00e6tning af bev\u00e6gelser) ofte med hypo- og bradykinesi<\/em> (langsomme bev\u00e6gelser). Ved Parkinsons sygdom er akinesien kombineret med en eller flere af f\u00f8lgende: Rigiditet<\/em> (hastighedsuafh\u00e6ngig \u00f8get tonus mod passive bev\u00e6gelser), hviletremor og postural instabilitet<\/em>.<\/p>\n

Akinesi\/hypo- og bradykinesi<\/em>
\nDer ses nedsat mimik, reduceret blinkefrekvens og ofte manglende medsving af arme ved gang. Ved unders\u00f8gelse af skriften ses mikrografi (skriften bliver mindre og mindre). I overekstremiteter kan bradykinesien unders\u00f8ges ved at bede patienten lave finger-tapping og\/eller \u00e5bne og lukke h\u00e5nden. Her ses decrement og udtr\u00e6tning af bev\u00e6gelsen. For underekstremiteterne kan man bede patienten lave fod-tapping mod gulvet.<\/p>\n

Rigiditet<\/em>
\nUnders\u00f8ges ved passive bev\u00e6gelser af ekstremiteterne. Der m\u00e6rkes \u00f8get tonus som modsat spasticitet ikke er afh\u00e6ngig af hastigheden hvormed bev\u00e6gelsen udf\u00f8res. Der skelnes ofte mellem blyr\u00f8rsrigiditet (j\u00e6vn \u00f8get muskeltonus) og tandhjulsrigiditet (mere hakkende tonus\u00f8gning grundet underliggende tremor). Hvis rigiditeten er diskret kan den ofte accentueres ved samtidig volunt\u00e6r bev\u00e6gelse af modsatte ekstremitet. Man kan fx bede patienten \u201dmale et hegn\u201d med den ene arm, mens tonus unders\u00f8ges i modsatte arm.<\/p>\n

Hviletremor<\/em>
\nHviletremor kan iagttages. Hvis denne er diskret vil den ofte iagttages n\u00e5r patienten afledes fx under samtale eller ved gangunders\u00f8gelse. Tremoren har ofte karakter af s\u00e5kaldt \u201dpille-trille tremor\u201d. Ved Parkinsons sygdom vil der klassisk ses supression af tremor ved fx l\u00f8ft af armene fra sk\u00f8det og tremoren vil starte igen n\u00e5r armene l\u00e6gges tilbage i sk\u00f8det (re-emergent tremor). For beskrivelse af tremor se nedenfor.<\/p>\n

Postural instabilitet<\/em>
\nDe posturale reflekser testes i st\u00e5ende stilling. Ved stand vil patienter med Parkinsonisme ofte st\u00e5 med ludende kropsholdning let foroverb\u00f8jet (camptokormi) med let fleksion i hofter og kn\u00e6. Andre ses at h\u00e6lde til siden (Pisa syndrom).
\nMan beder patienten st\u00e5 med let spredte ben og finde balancen. Patienten instrueres i at man vil unders\u00f8ge balancen ved at stille sig foran patienten og p\u00e5 \u201d3\u201d tr\u00e6kke patienten forover. T\u00e6l til 3 og tr\u00e6k kort og hurtigt frem i skuldrene. Patienten vil herefter ofte trippe forl\u00e6ns uden evne til at stoppe. Test samme funktion ved at st\u00e5 bag patienten og tr\u00e6k baglens i skuldrene (pull-back test).<\/p>\n

Hyperkinetiske sygdomme<\/strong>
\nTremor<\/em>
\nInddeles i hovedgrupperne 1) hviletremor (se ovenfor) og 2) aktionstremor.
\nAktionstremor underinddeles i i) postural tremor (tremor med ekstremiteten strakt fx fysiologisk og essentiel tremor), ii) kinetisk tremor (tremor under bev\u00e6gelse fx cerebellar affektion) med\/uden intentionstremor (tremor hvor amplituden stiger under bev\u00e6gelsen \u2013 cerebellar affektion).<\/p>\n

Unders\u00f8g patienten i hvile med armene roligt i sk\u00f8det. Bed patienten lave kognitive funktioner fx at t\u00e6lle bagl\u00e6ns fra 100 eller lukke \u00f8jnene. En hviletremor vil her ofte vise sig.
\nBed patienten str\u00e6kke armene frem med let spredte fingre og bed igen om at lave kognitive funktioner. Bed patienten flektere i albuen og s\u00e6tte fingerspidserne t\u00e6t p\u00e5 hinanden uden at r\u00f8re (postural tremor). Bed herefter patienten lave finger-n\u00e6se og finger-n\u00e6se-finger fors\u00f8g for at se efter kinestisk og postural tremor.<\/p>\n

Unders\u00f8g skriften for tegn p\u00e5 tremor og bed patienten tegne en spiral (Archimedes spinal) med henholdvis h\u00f8jre og venstre h\u00e5nd.<\/p>\n

Tics<\/em>
\nTics er ufrivillige stereotype lyde eller bev\u00e6gelser. For at v\u00e6re en tic skal symptomer kunne undertrykkes. Tics er meget hyppigt og kan h\u00f8res eller iagttages under den neurologiske unders\u00f8gelse.<\/p>\n

Tics underinddeles i 1) vokale tics og 2) motoriske tics. Det enkelte tic kan underinddeles i i) simple tics (en bev\u00e6gelse eller lyd) og ii) komplekse tics (kombinations af bev\u00e6gelser eller hele ord og eller s\u00e6tninger). Tics er ofte kombineret med copropraksi, echopraksi, coprolalio, echolali og palilali.<\/p>\n

Chorea<\/em>
\nChorea er ufrivillige bev\u00e6gelser som ofte er af vridende og dansende karakter. Det er ofte generaliseret men kan v\u00e6re med affektion af kun en kropsdel eller side (hemichorea). Ofte anvendes udtryk som choreoathetose synonymt. Athetose er langsomme ofte distale \u201dskrive\u201d eller \u201dklaverbev\u00e6gelser\u201d som oftest er mere associeret til dystoni. Pseudoathetosis beskriver lignende bev\u00e6gelser der kan ses ved sensoriske denervering af positionssans (fx ganglionitis, Guillain-Barr\u00e9 syndrom eller parietallapsl\u00e6sion). Dette unders\u00f8ges bedst i overekstremiteterne med strakt- arm med supination af h\u00e6nderne.<\/p>\n

Som ved hviletremor iagttages chorea ofte bedst i hvile med armene roligt i sk\u00f8det. Bed patienten lave kognitive funktioner fx at t\u00e6lle bagl\u00e6ns fra 100 eller lukke \u00f8jnene.<\/p>\n