{"id":54,"date":"2017-02-24T12:53:42","date_gmt":"2017-02-24T12:53:42","guid":{"rendered":"http:\/\/neurous.dk\/?page_id=54"},"modified":"2018-07-03T07:10:26","modified_gmt":"2018-07-03T07:10:26","slug":"iii-iv-og-vi-nn-occulomotorius-trochlearis-og-abducens","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/neurous.dk\/?page_id=54","title":{"rendered":"III, IV OG VI. NN. OCCULOMOTORIUS, TROCHLEARIS OG ABDUCENS"},"content":{"rendered":"<p><strong>Unders\u00f8gelse<\/strong><br \/>\nDer unders\u00f8ges pupiller, \u00f8jenbev\u00e6gelser og blikfunktion.<\/p>\n<p><em>Pupiller<\/em><br \/>\nVed inspektion af pupillerne findes disse vanligvis af ens st\u00f8rrelse (isokori), men hos op til 10-20% ses uens pupilst\u00f8rrelse (anisokori).<\/p>\n<p>Den direkte og indirekte (konsensuelle) lysrefleks unders\u00f8ges ved belysning af henholdsvis h\u00f8jre og venstre \u00f8je. Belysning af det eksempelvis h\u00f8jre \u00f8je vil normal medf\u00f8re kontraktion af begge pupiller (kontraktion af m. constrictor pupillae). Pupillerne vil via kranienerve III ogs\u00e5 tr\u00e6kke sig sammen ved konvergensbev\u00e6gelse af \u00f8jnene. Ved fysiologisk anisokori vil pupillerne reagere normal ved b\u00e5de belysning og konvergens.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/213898099?app_id=122963\" width=\"1440\" height=\"810\" frameborder=\"0\" title=\"Anisokori med nedsat reaktion for lys\" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen><\/iframe><\/p>\n<p><em>\u00d8jenbev\u00e6gelser<\/em><br \/>\nF\u00f8lgebev\u00e6gelserne testes ved at bede patienten f\u00f8lge et objekt (finger), som f\u00f8res i et dobbelt H. P\u00e5 denne m\u00e5de kan enkelte de \u00f8jenmuskler isoleres. Der sp\u00f8rges til om patienten oplever horisontalt eller vertikalt dobbeltsyn.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/217859516?app_id=122963\" width=\"1440\" height=\"810\" frameborder=\"0\" title=\"Unders&oslash;gelse af &oslash;jenbev&aelig;gelser\" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen><\/iframe><\/p>\n<p>Dobbeltsyn vil indtr\u00e6de ved en ved en divergens af \u00f8jenakserne p\u00e5 mindre end 1\/10 grad og kan ofte ikke erkendes af unders\u00f8geren med det blotte \u00f8je. En god metode til at erkende diskrete forandringer i \u00f8jenakserne kan v\u00e6re at belyse begge \u00f8jne fra afstand og se p\u00e5 placeringen af lysrefleksen i \u00f8jnene. L\u00e6sion af de enkelte \u00f8jenmuskelnerves og dyskonjugerede \u00f8jenbev\u00e6gelser beskrives i \u00d8jenbev\u00e6gelser. Det observeres om f\u00f8lgebev\u00e6gelserne foreg\u00e5r glat eller hakkende (opbrudte \u00f8jenbev\u00e6gelser \u2013 kan v\u00e6re normalt hos \u00e6ldre) og om der indtr\u00e6der nystagmus. S\u00e5fremt dette indtr\u00e6der noteres retningen af denne (horisontal, vertikal, torsionel) og om retningen \u00e6ndres med \u00e6ndring af \u00f8jenbev\u00e6gelsen (skift af retning over midtlinien = blikretningsnystagmus).<\/p>\n<p>Sakkadebev\u00e6gelser testes ved at bede patienten om at se p\u00e5 din n\u00e6se og holde din tommelfinger ca 20 cm fra dit eget \u00f8re (henholdsvis h\u00f8jre og venstre) Bed patienten om s\u00e5 hurtigt som muligt at se p\u00e5 din finger ved kommandoen \u201cfinger\u201d og din n\u00e6se ved kommandoen \u201cn\u00e6se\u201d. Der iagtages for igangs\u00e6ttelsen af sakkaden, hastigheden og evnen til at ramme m\u00e5les. Der kan eksempelvis ses langsom initiering, hypometriske sakkader (undershooting) eller hypermetriske sakkader (overshooting).<\/p>\n<p><em>Blikfunktion<\/em><strong><br \/>\n<\/strong>Man siger til patienten: Se til h\u00f8jre, se til venstre, se opad, og se nedad. Unders\u00f8gelsen foruds\u00e6tter selvf\u00f8lgeligt at patienten kan forst\u00e5r instruksen.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/217858662?app_id=122963\" width=\"1440\" height=\"810\" frameborder=\"0\" title=\"Unders&oslash;gelse af blikfunktion\" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen><\/iframe><\/p>\n<p>Hos nogen patienter ses lateral blikparese hvor \u00f8jnene ikke kan flyttes til en af siderne, eller vertikal blikparese hvor patienten ikke kan se opad eller nedad. Lateral blikparese ses akut i forl\u00f8bet af apopleksia cerebri, hvor der kan v\u00e6re blikdeviation (patienten ser p\u00e5 sin l\u00e6sion) og senere blikparese. Supranukle\u00e6r vertikal blikparese ved progressiv supranukle\u00e6r parese (PSP). Normale \u00e6ldre personer kan have sv\u00e6rt ved at se op fuldt ud, men kan altid se ned.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6a725906beaaf\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Anisokori<\/strong>\"    ><strong>Anisokori<\/strong><\/span><div id=\"target-id6a725906beaaf\" class=\"collapseomatic_content \">\nLysrefleksens afferente led er nervus opticus (I), mens det efferente led er nervus oculomotorius (III).<\/p>\n<p>Hyppigste former for anisokori er udover fysiologisk: 1) l\u00e6sion af kranienerve III (parasympatikus), 2) l\u00e6sion af sympatikus (Horners syndrom) og 3) Adies toniske pupil.<\/p>\n<p><span id=\"L.C3.A6sion_af_III_.28parasympatikus.29\" class=\"mw-headline\"><em>L\u00e6sion af III (parasympatikus)<\/em><br \/>\n<\/span>Ved l\u00e6sion af parasympatikus til pupillen, vil innervationen af musculus contrictor pupillae forsvinde. Dette vil medf\u00f8re en dilatation af pupillen via sympatikus (m. dilator pupillae). Pupillen vil ikke reagere p\u00e5 direkte eller indirekte belysning, da det efferente led i p\u00e5g\u00e6ldende \u00f8jes lysrefleks er beskadiget. Dette er den \u201dtypiske dilaterede lysstive pupil\u201d. Dog vil den indirekte lysrefleks til det ikke afficerede \u00f8je v\u00e6re intakt. En l\u00e6sion af parasympatikus til pupillen, vil som hovedregel ofte v\u00e6re associeret med en l\u00e6sion af III . Da pupilkonstriktoriske fibre ligger overfladisk p\u00e5 III kranienerve vil f\u00f8rste tegn p\u00e5 tryk p\u00e5 nerven kunne v\u00e6re en dilateret lysstiv pupil. Dette kan hos bevidstl\u00f8se v\u00e6re f\u00f8rste udtryk for kritisk \u00f8get intracerebralt tryk (begyndede inkarceration ved incisuren); og dette er grunden til observation af pupiller ved commotio cerebri og andre tilstande med obs. \u00f8get tryk intrakranielt.<\/p>\n<p><span id=\"L.C3.A6sion_af_sympatikus_.28Horners_syndrom.29\" class=\"mw-headline\"><em>L\u00e6sion af sympatikus (Horners syndrom)<\/em><br \/>\n<\/span>De sympatiske fibre til \u00f8jet har deres oprindelse i hypothalamus og sendes via laterale del af hjernestammen ned til den intermediolaterale celles\u00f8jle i rygmarven. Herfra sendes fibrene via plexus omkring carotis til \u00f8jets m. dilator pupillae, samt m. tarsalis superior i \u00f8vre \u00f8jenl\u00e5g. Sympatikus ses ofte l\u00e6deret lateralt i hjernestammen (apopleksi fx Wallenbergs syndrom), ved lunge apex (Pancoast tumor), og ved carotis interna l\u00e6sion (dissektion). Dette vil medf\u00f8re en anisokori, hvor det afficere \u00f8je er miotisk, men lysreflekserne er normale fraset en mere langsom dilatation af afficerede pupil efter belysning. Anisokorien er ofte kun ganske diskret og ses bedst i d\u00e6mpet belysning. Grundet sympatikus innervationen af m. tarsalis superior indg\u00e5r let ptose ogs\u00e5 i Horners syndrom.<\/p>\n<p><span id=\"Adies_toniske_pupil_.5BWilhelm_2011.5D\" class=\"mw-headline\"><em>Adies toniske pupil [Wilhelm 2011]<\/em><br \/>\n<\/span>Dette er en dilateret og tr\u00e6gt reagerende tonisk pupil og dermed en differentialdiagnose til en parasympatikus l\u00e6sion. Det skyldes formentlig en viral infektion i de postganglion\u00e6re neuroner, hvorved pupillen er tonisk dilateret. Der ses ved denne tilstand s\u00e5kaldt lys-n\u00e6r dissociation, hvilket betyder at pupillen reagerer meget tr\u00e6gt p\u00e5 belysning, men har normal kontraktion ved konvergens. Adies toniske pupil kan v\u00e6re kombineret med universel eller lokaliseret arefleksi (Adies syndrom [Adie 1932]). Ved denne ensidige \u201dlysstive\u201d pupil er patienten helt v\u00e5gen uden tegn p\u00e5 \u00f8get intrakranielt tryk og Adies pupil er oftest et tilf\u00e6ldigt fund ved den neurologisk unders\u00f8gelse<\/p>\n<p><span id=\"Lys-n.C3.A6r_dissociation\" class=\"mw-headline\"><em>Lys-n\u00e6r dissociation<\/em><br \/>\n<\/span>Lys-n\u00e6r dissociation ses ogs\u00e5 ved andre tilstande herunder Parinaud syndrom (l\u00e6sion af tectum mesencephali \u2013 her kombineret med retraktions og konvengens nystagmus og blikparese opad) og neurosyfilis (Argyll-Robertsons pupiller, der er 1-2 mm store, kantede med lys-n\u00e6r dissociation [Campbell 2013]).<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6a725906beac7\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Enkeltl\u00e6sioner af III, IV og VI\"    ><strong>Enkeltl\u00e6sioner af III, IV og VI<\/span><div id=\"target-id6a725906beac7\" class=\"collapseomatic_content \">\n<\/strong><em>L\u00e6sion af kranienerve III<\/em><strong><br \/>\n<\/strong>Ved (intern vs ekstern l\u00e6sion, se nedenfor) tryk p\u00e5 III vil der ofte samtidig v\u00e6re l\u00e6sion af de parasympatiske fibre medf\u00f8rende en dilateret og lystiv pupil. De parasympatiske fibre ligger anatomisk overfladisk i nerven, og ved lokaliseret trykp\u00e5virkning af denne (eksenpelvis ved aneurysme p\u00e5 a. cerebri posterior, eller carotistoppen) vil disse oftest blive afficeret f\u00f8rst. Da III innerverer alle eksterne \u00f8jenmuskler fraset (m. obliquus sup. og m. rectus lateralis) vil \u00f8jet ved komplet parese af nerven (der er sj\u00e6ldnere end inkomplette pareser [Campbell 2013]) v\u00e6re drejet nedad og lateralt. Patienten vil ikke altid klage over dobbeltsyn, da III ogs\u00e5 innerverer m. levator palpebrae superioris og dermed medf\u00f8rer en sv\u00e6r ptose (ofte helt lukket \u00f8je). Dobbeltsynet vil dog erkendes straks n\u00e5r \u00f8jenl\u00e5get \u00e5bnes passivt. Oculomotorius parese kan ogs\u00e5 ses uden pupilinvolvering, her oftest som led i isk\u00e6miske l\u00e6sion af nerven ved for eksempel diabetes mellitus.<\/p>\n<p><em>L\u00e6sion af kranienerve IV<\/em><br \/>\nL\u00e6sion af nervus trochlearis (IV) ses oftest som led i hovedtraume. Innervationen af m. obliquus sup. vil blive afficeret medf\u00f8rende en manglende evne til at kigge ned med det adducerede \u00f8je. Patienten vil ofte komme med en hovedh\u00e6ldning for at kompensere for det vertikale dobbeltsyn. Holdes hovedet i neutral stilling vil der strakt indtr\u00e6de dobbeltsyn, som forv\u00e6rres ved hovedh\u00e6ldning til den raske side og forsvinder ved hovedh\u00e6ldning til den syge side (Bielshowskis man\u00f8vre).<\/p>\n<p><em>L\u00e6sion af kranienerve VI<\/em><br \/>\nL\u00e6sion af nervus abducens (VI) vil medf\u00f8re manglende innervation af m. rectus lateralis og derved horisontalt dobbeltsyn ved blik mod den afficerede side. \u00d8jet kan grundet tr\u00e6k fra m. rectus medialis (III) v\u00e6re let adduceret. Inkomplet abducensparese er hyppig. Abducensparesen er som regel let genkendelig og kan optr\u00e6de bilateralt ved forh\u00f8jet intrakranielt tryk. Bilateral abducensparese ses ogs\u00e5 ved Wernickes encephalopati og skal derfor behandles straks med i.v. thiamin (\u201dindtil det modsatte er bevist\u201d). Abducensparese ses hyppigt ved benign intrakraniel hypertension. L\u00e6sionen kan optr\u00e6de ved l\u00e6sioner i sinus carvernosus , eller i dennes v\u00e6g (f.eks. Tolosa-Hunts syndrom).<\/p>\n<p><em>Multiple l\u00e6sioner<\/em><br \/>\nVed l\u00e6sion af flere nerver til \u00f8jenmusklerne b\u00f8r forandringer i sinus cavernosus overvejes. Her kan sensibiliteten i nervus trigemunus \u00f8vre grene (V1 og V2) anvendes til lokalisationen, da disse trigeminusgrene ligger t\u00e6t associeret til \u00f8jenmuskelnerverne i sinus cavernosus.<\/p>\n<p><em>Nogle differentialdiagnoser til l\u00e6sion af kranienerver III, IV og VI<\/em><br \/>\nVed p\u00e5virkning af \u00f8jenbev\u00e6gelser eller f.eks. ptose b\u00f8r man a v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 at sygdomme som f.eks. myastenia gravis kan simulere enhver \u00f8jenmuskelparese eller en kombination af disse (dog ikke dilateret pupil!). Der kan ligeledes v\u00e6re ptose i forskellig grad. Det er derfor altid vigtigt at udsp\u00f8rge om symptomer med dobbeltsyn og ptose kan udtr\u00e6ttes.<\/p>\n<p>Ptose, oftest dobbeltsidig kan ligeledes ses ved myopatiske tilstande s\u00e5som dystrofia myotonica og mitokondriesygdomme. Bilateral ptose ved f.eks. dystrofia myotonica resulterer ofte i, at patienten sidder med hovedet bagoverb\u00f8jet, n\u00e5r han hentes i ventev\u00e6relset.<\/p>\n<p>Kronisk progessiv external oftalmoplegi er en samlebetegnelse for kroniske, bilateraterale, ikke smertende oftalmoplegier [Lee &amp; Brazis 2002], blandt andet oculopharyngeal muskeldystrofi. Isoleret akut\/subakut myopati\/myosit i en \u00f8jenmuskel kan v\u00e6re smertefuld og resultere i dobbeltsyn [Fraser et al 2013].<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6a725906bead3\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Konjugerede \u00f8jenbev\u00e6gelser<\/strong>\"    ><strong>Konjugerede \u00f8jenbev\u00e6gelser<\/strong><\/span><div id=\"target-id6a725906bead3\" class=\"collapseomatic_content \">\nDe konjugerede \u00f8jenbev\u00e6gelser beror p\u00e5 et kompliceret samspil mellem kortikale centre (frontale \u00f8jefelt), hjernestamme centre, pontine (PPRF) horisontale bev\u00e6gelser) og mesencephale blikcenter (RiMLF \u2013 vertikale bev\u00e6gelser) og forbindelser mellem hjernenervekerner.<\/p>\n<p><em>Intranukle\u00e6r oftalmoplegi<\/em><br \/>\nEn meget hyppig l\u00e6sion er affektion forbindelsen mellem abducenskernen og oculomotorius kernen. Denne varetages af fasciculus longitudinalis medialis, som ved horisontale \u00f8jenbev\u00e6gelser (forbinder VI (m. rectus lateralis) med III (modsidige m rectus medialis). En l\u00e6sion af denne forbindelse vil medf\u00f8re at der ved blik til siden vil v\u00e6re manglende adduktion af \u00f8jet p\u00e5 den afficerede side og indtr\u00e6de en kompensatorisk grov nystagmus p\u00e5 den ikke afficerede side. Dette kaldes en intranukle\u00e6r opthalmoplegi (INO), og ses ofte som led i demyeliniserende lidelse. En bilateral INO anses n\u00e6sten patognomisk for MS.<\/p>\n<p><em>Blikdeviation og blikparese<\/em><br \/>\nL\u00e6sion af de kortikale blikcentre vil medf\u00f8re blikdeviation og\/eller en blikparese og ses ofte ved st\u00f8rre infarkter og epilepsi. Man kan anse det frontale \u00f8jefelt som havende tonisk aktivitet. Ved l\u00e6sion af omr\u00e5det mistes denne tonus fra den afficerede side og den raske hemisf\u00e6re vil \u201dpresse\u201d \u00f8jnene over mod l\u00e6sionen, medf\u00f8rende en blikdeviation mod den syge side. Dette plejer at svinde indenfor 1-2 uger og kan afl\u00f8ses af blikparese v\u00e6k fra fokus. Ved fokalt epileptisk anfald i omr\u00e5det vil tonus p\u00e5 den afficerede side derimod \u201cpresse\u201d \u00f8jnene over mod den raske side medf\u00f8rende en blikdeviation v\u00e6k fra l\u00e6sionen.<\/p>\n<p>Blikdeviation ved akut apopleksia cerebri med hemiparese : pt. ser bort fra hemiparesen (\u201dog p\u00e5 sin l\u00e6sion\u201d). Ved apopleksia cerebri. i pons kan pt. se p\u00e5 hemiparesen. L\u00e6sion af det pontine blikcenter vil medf\u00f8re en blikparese mod den afficerede side. Dette kan v\u00e6re kombineret med en modsidig INO og kaldes da one and a half syndrome.<\/p>\n<p><em>Supra- vs infranukle\u00e6r<\/em><br \/>\nN\u00e5r man finder en blikparesen er det altid en god ide at unders\u00f8ge som paresen er infranukle\u00e6r eller supranukle\u00e6r idet nogle degenerative sygdomme fx progressiv supranukle\u00e6r parese (PSP) medf\u00f8rer en udelukkende supranukle\u00e6r \u00f8jenmuskelaffektion. Dette kan g\u00f8res ved at bede patienten fokusere p\u00e5 din n\u00e6se og herefter bev\u00e6ge patients hoved passivt i den afficerede retning. S\u00e5fremt blikparesen kun er tilstede n\u00e5r patienten f\u00f8lger din finger, men normaliseres ved ovenst\u00e5ende unders\u00f8gelse (udl\u00f8ses af vestibulo-okul\u00e6re refleks) betegnes paresen som supranukle\u00e6r.<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6a725906bead9\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Nystagmus<\/strong>\"    ><strong>Nystagmus<\/strong><\/span><div id=\"target-id6a725906bead9\" class=\"collapseomatic_content \">\nNystagmus er kombinationen mellem f\u00f8lgebev\u00e6gelser i en retning og sakkadebev\u00e6gelser i den anden retning. Retningen p\u00e5 nystagmus beskrives efter sakkadebev\u00e6gelsens retning. Fysiologisk ses nystagmus f.eks. som optikinetisk nystagmus ved blik p\u00e5 landskabet fra eksempelvis et k\u00f8rende tog. Udl\u00f8sning af reflektorisk nystagmus anvendes ikke rutinem\u00e6ssigt, men psykogen blindhed kan afsl\u00f8res ved at udl\u00f8se optokinetisk nystagmus med optokinetisk flag eller tromle.<\/p>\n<p>En speciel form for udtalt nystagmus ses ved cerebellare lidelser. Se video for neden. Patienten har en uklassificerbar famili\u00e6r cerebellar degeneration. Broderen til patienten har samme symptomatologi i sv\u00e6rere grad.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/277994604?app_id=122963\" width=\"1440\" height=\"810\" frameborder=\"0\" title=\"Cerebellar inkoordination af &oslash;jnene\" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen><\/iframe><br \/>\n<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6a725906beade\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Sakkadebev\u00e6gelser<\/strong>\"    ><strong>Sakkadebev\u00e6gelser<\/strong><\/span><div id=\"target-id6a725906beade\" class=\"collapseomatic_content \">\nUnders\u00f8gelse af sakkadebev\u00e6gelser kan g\u00f8res ved at holde din tommelfinger oppe i niveau med dit \u00f8re. Bed patienten om, s\u00e5 hurtigt som muligt, at kigge p\u00e5 din finger n\u00e5r du siger \u201dfinger\u201d og din n\u00e6se n\u00e5r du siger \u201dn\u00e6se\u201d.<\/p>\n<p>Det observeres hvor hurtigt sakkaden kan initieres. Om den rammer m\u00e5let (tommelfingeren) eller er for kort (hypometrisk) eller lang (hypermetrisk). Forandringer i sakkader ses ved en lang r\u00e6kke degenerative sygdomme [Willard 2014] f.eks. Parkinsons sygdom, hvor sakkaderne kan v\u00e6re hypometriske og akinetisk. Patienter med ocular motor apraksi kan ofte ikke initiere sakkadebev\u00e6gelser af \u00f8jnene. Betydeligt \u201dovershoot\u201d kan v\u00e6re en et udtryk for dysmetri, et cerebellart tegn [Willard 2014].<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6a725906beae5\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Referencer<\/strong>\"    ><strong>Referencer<\/strong><\/span><div id=\"target-id6a725906beae5\" class=\"collapseomatic_content \">\n<strong>Adie W.<\/strong> <em>Tonic pupil and absent tendon reflexes: a benign disorder sui generis.<\/em> Brain 1932; 55: 98-113.<\/p>\n<p><strong>Campbell WW. <\/strong><em>DeJong\u2019s The neurologic Examination. <\/em>Seventh Edition. Wolters Kluwer; Lippincott, Williams and Wilkins, Philadelphia 2013:1-818.<\/p>\n<p><strong>Fraser CL, Skalicky SE, Gurbaxani A, McCluskey P.<\/strong> <em>Ocular myositis.<\/em> Curr Allergy Asthma Rep 2013; 13(3): 315-321.<\/p>\n<p><strong>Lee AG, Brazis PW.<\/strong> <em>Chronic progressive external ophtalmoplegia.<\/em> Curr Neurol Neurosci Rep 2002; 2(5): 413-417.<\/p>\n<p><strong>Wilhelm H.<\/strong> <em>Disorders of the pupils.<\/em> Handb Clin Neurol 2011; 102: 427-466.<\/p>\n<p><strong>Willard A, Lueck CJ.<\/strong> <em>Ocular motor disorders.<\/em> Curr Opin Neurol 2014; 27: 75-82.<br \/>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Unders\u00f8gelse Der unders\u00f8ges pupiller, \u00f8jenbev\u00e6gelser og blikfunktion. Pupiller Ved inspektion af pupillerne findes disse vanligvis af ens st\u00f8rrelse (isokori), men hos op til 10-20% ses uens pupilst\u00f8rrelse (anisokori). Den direkte og indirekte (konsensuelle) lysrefleks unders\u00f8ges ved belysning af henholdsvis h\u00f8jre og venstre \u00f8je. Belysning af det eksempelvis h\u00f8jre \u00f8je vil normal medf\u00f8re kontraktion af beggeContinue reading &rarr;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-54","page","type-page","status-publish","hentry","no-thumb"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/54","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=54"}],"version-history":[{"count":32,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/54\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":933,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/54\/revisions\/933"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=54"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}