{"id":35,"date":"2017-02-24T12:41:10","date_gmt":"2017-02-24T12:41:10","guid":{"rendered":"http:\/\/neurous.dk\/?page_id=35"},"modified":"2017-06-30T13:15:05","modified_gmt":"2017-06-30T13:15:05","slug":"gang","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/neurous.dk\/?page_id=35","title":{"rendered":"GANG"},"content":{"rendered":"<p><strong>Unders\u00f8gelse<\/strong><br \/>\nBed patienten om at g\u00e5 almindeligt frem og tilbage. Observer nedenst\u00e5ende:<\/p>\n<ul>\n<li>Er gangen ubesv\u00e6ret og regelm\u00e6ssig?<\/li>\n<li>Hvordan er skridt-l\u00e6ngde, bredde imellem f\u00f8dder og medsving af arme?<\/li>\n<li>Hvordan drejer pt. sig rundt og kr\u00e6ver det mange skridt?<\/li>\n<li>Er der faldtendens og i s\u00e5 fald, i hvilken retning?<\/li>\n<\/ul>\n<p>Bed patienten om at g\u00e5 p\u00e5 t\u00e6er og h\u00e6le. S\u00e5ledes testes kraften over fodled bedre end p\u00e5 lejet (og der er ingen grund til at unders\u00f8ge kraft over fodled p\u00e5 lejet, hvis h\u00e6l- og t\u00e5gang er normal).<\/p>\n<p>Bed patienten om at g\u00e5 linjegang, hvor h\u00e6l r\u00f8rer t\u00e5 (suppler evt. med \u00f8jne lukkede). Dette vil tydeligg\u00f8re en mindre ustabilitet.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/217851414\" width=\"1440\" height=\"810\" frameborder=\"0\" title=\"Unders&oslash;gelse af gang\" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen><\/iframe><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6ab388b33e4e9\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Ataktisk gang<\/strong>\"    ><strong>Ataktisk gang<\/strong><\/span><div id=\"target-id6ab388b33e4e9\" class=\"collapseomatic_content \">\n<em>Cerebellar ataktisk gang<\/em><br \/>\nPt. vil typisk have en bredsporet ustabil gang med faldtendens. I milde tilf\u00e6lde er vanskelighederne kun tydelige ved linjegang, der ikke klares. Har pt. udelukkende ataktiske skridt (irregulere og variable i hastighed, l\u00e6ngde og retning) p\u00e5 den ene side og er faldtendens til en bestemt side tyder det p\u00e5 l\u00e6sion i cerebellare hemisf\u00e6re. Er faldtendensen mere multidirektionel, da tyder det mere p\u00e5 en midtlinjel\u00e6sion.<\/p>\n<p>Ved l\u00e6sion i vermis eller lobus flocculonodularis vil der ikke n\u00f8dvendigvis finde ekstremitets ataksi ved FNF og KHF, hvorfor gangen er vigtig at unders\u00f8ge. Ved alkoholisk cerebellar degeneration, der hovedsagligt involverer vermis, vil der dog typisk b\u00e5de ses ataktisk gang men ogs\u00e5 ataksi af underekstremiteterne ved KHF. FNF vil oftest v\u00e6re normal ved den alkoholiske cerebellare degeneration.<\/p>\n<p><em>Sensorisk ataktisk gang<\/em><br \/>\nPt. vil typisk holde blikket p\u00e5 underlaget og g\u00e5 bredsporet, ustabilt med stampende ataktiske skridt. Instabiliteten vil forv\u00e6rres ved lukkede \u00f8jne i v\u00e6sentlig st\u00f8rre grad end ved cerebellare l\u00e6sioner.<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6ab388b33e4fa\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Spastisk hemiparetisk gang<\/strong>\"    ><strong>Spastisk hemiparetisk gang<\/strong><\/span><div id=\"target-id6ab388b33e4fa\" class=\"collapseomatic_content \">\nPt. vil typisk g\u00e5 med det afficerede ben let flekteret i hoften, ekstenderet i kn\u00e6et og med plantarfleksion og inversion af foden. N\u00e5r foden f\u00f8res frem, vil den samtidigt f\u00f8res let lateralt og benet vil bev\u00e6ges i en halvcirkel ogs\u00e5 kaldet cirkumduktion. Sammen med albue og h\u00e5nd flekteret p\u00e5 samme side giver det et karakteristiks billede p\u00e5 en supranukle\u00e6r hemiparese : Kort arm og langt ben.<\/p>\n<p>Nedsat medsving af arm ses ogs\u00e5 allerede ved let parese af arm.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/player.vimeo.com\/video\/223770585\" width=\"1440\" height=\"810\" frameborder=\"0\" title=\"Nedsat medsving af arm ved liniegang\" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen><\/iframe><br \/>\n<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6ab388b33e501\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Spastisk diplegisk gang<\/strong>\"    ><strong>Spastisk diplegisk gang<\/strong><\/span><div id=\"target-id6ab388b33e501\" class=\"collapseomatic_content \">\nPt. vil typisk g\u00e5 med begge ben flekterede i hoften, let flekterede i kn\u00e6 og anklerne plantarflekterede. Begge f\u00f8dder bev\u00e6ges i cirkumduktion som beskrevet ovenfor. Benene holdes typisk adducerede og gangen bliver sakselignende.<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6ab388b33e506\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Parkinsonistisk gang<\/strong>\"    ><strong>Parkinsonistisk gang<\/strong><\/span><div id=\"target-id6ab388b33e506\" class=\"collapseomatic_content \">\nPt. g\u00e5r typisk foroverb\u00f8jet med sl\u00e6bende korte langsomme skridt. Typisk er ogs\u00e5 nedsat armsving og et tidligt tegn kan v\u00e6re asymmetrisk reduktion af armsving. Pt. anvender ofte mange sm\u00e5 skridt ved drejning og balancen kan v\u00e6re d\u00e5rlig med faldtendens. Igangs\u00e6tning af gang kan v\u00e6re t\u00f8vende, evt. med sm\u00e5trippende skridt p\u00e5 stedet. Der kan opst\u00e5 fastfrysningstilf\u00e6lde under gangen hvor pt.s f\u00f8dder kl\u00e6ber til underlaget.<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6ab388b33e50d\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Gang ved dropfod<\/strong>\"    ><strong>Gang ved dropfod<\/strong><\/span><div id=\"target-id6ab388b33e50d\" class=\"collapseomatic_content \">\nPt. l\u00f8fter typisk afficerede fod h\u00f8jt og klasker den efterf\u00f8lgende i underlaget (hanefjedsgang). Kan h\u00f8res som klask, ogs\u00e5 n\u00e5r paresen er mindre udtalt.<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Unders\u00f8gelse Bed patienten om at g\u00e5 almindeligt frem og tilbage. Observer nedenst\u00e5ende: Er gangen ubesv\u00e6ret og regelm\u00e6ssig? Hvordan er skridt-l\u00e6ngde, bredde imellem f\u00f8dder og medsving af arme? Hvordan drejer pt. sig rundt og kr\u00e6ver det mange skridt? Er der faldtendens og i s\u00e5 fald, i hvilken retning? Bed patienten om at g\u00e5 p\u00e5 t\u00e6er ogContinue reading &rarr;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-35","page","type-page","status-publish","hentry","no-thumb"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/35","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=35"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/35\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":796,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/35\/revisions\/796"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=35"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}