{"id":134,"date":"2017-02-24T13:26:12","date_gmt":"2017-02-24T13:26:12","guid":{"rendered":"http:\/\/neurous.dk\/?page_id=134"},"modified":"2018-07-03T07:33:34","modified_gmt":"2018-07-03T07:33:34","slug":"om-siden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/neurous.dk\/?page_id=134","title":{"rendered":"Form\u00e5l"},"content":{"rendered":"<p>Form\u00e5l med denne udvidede vejledning i neurologisk unders\u00f8gelsesteknik er at inspirere yngre l\u00e6ger i introduktions- eller hoveduddannelsesstillinger til praktisk udf\u00f8relse af den neurologiske unders\u00f8gelse. Den b\u00f8r i h\u00f8j grad udf\u00f8res p\u00e5 rationelt grundlag, der oftest vil v\u00e6re overvejende betinget af sygehistorien. Det rationelle ligger ogs\u00e5 i, at l\u00e6gen forst\u00e5r, hvad de enkelte elementer i unders\u00f8gelsen kan bidrage med. I starten af uddannelsen b\u00f8r man unders\u00f8ge de fleste funktioner og senere kan man fors\u00f8ge sig med mere fokuserede unders\u00f8gelser (dog inklusiv en screening). Erfaring opn\u00e5et ved unders\u00f8gelse af det normale er ikke forg\u00e6ves, da denne erfaring hj\u00e6lper med erkendelsen af hvad der er abnormt.<\/p>\n<p>Mange \u201dtricks\u201d er sv\u00e6re at l\u00e6se sig til. Bed derfor som n\u00e6vnt en \u00e6ldre, mere erfaren neurolog om at demonstrere tricket. Vi vil gerne g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at der findes en udm\u00e6rket CD-rom om den neurologiske unders\u00f8gelse udarbejdet af overl\u00e6ge Helle Thagesen, Neurologisk afdeling, Sj\u00e6llands Universitetshospital, Roskilde. Den kan p\u00e5 udm\u00e6rket vis komplementere n\u00e6rv\u00e6rende dokument.<\/p>\n<p><strong>Hvorfor lave en klassisk neurologisk unders\u00f8gelse?<br \/>\n<\/strong>Vi har jo MR-scanning, genetiske mark\u00f8rer osv. Der findes i praksis ikke en fuld neurologisk unders\u00f8gelse. Hvor meget skal med? Det mest fornuftige at g\u00f8re efter at man har optaget sygehistorien (der i de fleste tilf\u00e6lde giver diagnosen) er at man lige g\u00f8r sig klart hvad man egentligt vil med den neurologiske unders\u00f8gelse.<\/p>\n<p>Der er generelt 3 muligheder.<\/p>\n<ul>\n<li><strong>Man \u00f8nsker at sandsynligg\u00f8re\/bekr\u00e6fte en bestemt diagnose.<\/strong> F.eks. manglende reflekser ved akut polyradikulit, pronaterdrift ved minor stroke eller fascikulationer og atrofi ved ALS.<\/li>\n<li><strong>Man \u00f8nsker at afkr\u00e6fte en bestemt diagnose.<\/strong> F.eks. fodparese ved malignitet i anamesen er ikke sandsynligvis supranukle\u00e6r ved normalt plantar-respons.<\/li>\n<li><strong>Man \u00f8nsker at foretage en slags generel neurologisk screening.<\/strong> F.eks ved en hovedpinepatient med hovedpine i m\u00e5neder til \u00e5r (b\u00f8r vel udf\u00f8res selv om sygehistorien er typisk).<\/li>\n<\/ul>\n<p>Den nye tids teknik med neuroimaging, CT- og MR-scanning og PET- og SPECT-scanning, neurofysiologiske unders\u00f8gelser, genetisk og immunologisk testning har revolutioneret den neurologiske praksis. Specielt b\u00f8r MR-scanning fremh\u00e6ves for den fantastiske anatomiske pr\u00e6cision og den manglende eksposition af patienten med r\u00f8ntgenstr\u00e5ler. N\u00e5r der skal foretages en MR-scanning cerebralt eller medull\u00e6rt er det dog som altid vigtigt at stille en s\u00e5 pr\u00e6cis en lokal-diagnose som muligt.<\/p>\n<blockquote><p>En 64-\u00e5rig kvindelig storryger med storcellet lungekarcinom indl\u00e6gges p\u00e5 neurologisk afd. under diagnosen behandlingsrefrakt\u00e6r h\u00f8.sidig trigeminus-neuralgi. Hun henvises til MR-scanning mhp evt. kontakt mellem n. trigeminus og lille arterie i fossa posterior. Hun unders\u00f8ges med MR, der normal. Der er lagt \u201dsnit\u201d, der fokuserer p\u00e5 ovenn\u00e6vnte mulige kontakt mellem kar og nerve. Ved fornyet unders\u00f8gelse findes analgesi i II og III trigeminusgren og ved fornyet MR-scanning fokuseret p\u00e5 fossa media findes der, som forventet, en metastase p\u00e5 basis cranii med destruktion af knoglen.<\/p><\/blockquote>\n<p>Ogs\u00e5 for de andre paraklinisk unders\u00f8gelsesmodaliteter er en fokuseret neurologiske unders\u00f8gelse baseret p\u00e5 sygehistorien oftest en foruds\u00e6tning for en optimal udnyttelse af disse test. Derudover har den neurologiske unders\u00f8gelse ofte en \u201dgatekeeper funktion\u201d for at undg\u00e5 spild af patienters og sundhedssystemets tid og i sidste ende penge.<\/p>\n<p>I mange tilf\u00e6lde stilles diagnosen ud fra sygehistorien og den neurologiske unders\u00f8gelse. Som anf\u00f8rt af Campbell i \u201dDejong\u2019s The Neurological Examination\u201d i 2013:<\/p>\n<blockquote><p>\u00bbThe ability to practice magnetic resonance imaging (MRI)-negative neurology is essential.\u00ab<\/p><\/blockquote>\n<p>I en leder i Practical Neurology i 2009 beskrev professor Christopher Hawkes hvordan han i 44% af sine patienter ikke eller kun lidet unders\u00f8gte sine neurologiske patienter, ofte patienter med s\u00f8vnforstyrrelser, kramper, synkoper, TCI, demens og svimmelhed. Lederen havde titlen <em>\u201dI\u2019ve stopped examining patients\u201d<\/em> [Hawkes 2009]. Denne leder blev fulgt op af professor Charles Warlow, redakt\u00f8ren af Practical Neurology, i en leder med titlen: <em>\u201dWhy I have not stopped examining patients\u201d<\/em> [Warlow 2010]. Han g\u00f8r bl.a. opm\u00e6rksom p\u00e5 at patienterne forventer at blive unders\u00f8gt. Campbell i \u201dDejong\u2019s The Neurological Examination\u201d i 2013 opremser mange tilstande hvor sygehistorien ikke er tilstr\u00e6kkelig til at stille en diagnose og hvor den neurologiske unders\u00f8gelse er essentiel for diagnosen [Campbell 2013]: \u00bbALS, Parkinsons sygdom, progressiv supranukle\u00e6r parese, myasteni, neuropsykologiske problemer, hyperkinesier, Borreliose med bilateral facialisparese, sarcoidose, neurooftalmologiske sygdomme etc.\u00ab<\/p>\n<p>Campbell fort\u00e6ller ogs\u00e5, at han bruger den neurologiske unders\u00f8gelse til \u201dsmall talk\u201d med patienter og herved for gode oplysninger om hvad det er for en, ofte interessant, person, han har over for sig. Her f\u00e5r man ogs\u00e5 et godt indtryk af den generelle kognitive funktion.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<span class=\"collapseomatic \" id=\"id6a9e8322ce851\"  tabindex=\"0\" title=\"<strong>Referencer<\/strong>\"    ><strong>Referencer<\/strong><\/span><div id=\"target-id6a9e8322ce851\" class=\"collapseomatic_content \">\n<strong>Campbell WW.<\/strong> <em>DeJong\u2019s The neurologic Examination.<\/em> Seventh Edition. Wolters Kluwer; Lippincott, Williams and Wilkins, Philadelphia 2013:1-818.<\/p>\n<p><strong>Caplan LR.<\/strong><em> Fisher\u2019s rule. <\/em>Arch Neurol 1982; 39: 389-390.<\/p>\n<p><strong>Fine EJ, Darkhabini MZ.<\/strong><em> Chapter 16: history of the development of the neurological examination.<\/em> Handb Clin Neurol 2010; 95: 213-233.<\/p>\n<p><strong>Glick TH.<\/strong><em> Toward a more efficient and effective neurological examination for the 21st century.<\/em> Eur J Neurol 2005; 12(12): 994-997.<\/p>\n<p><strong>Hawkes CH.<\/strong> <em>I have stopped examining patients!<\/em> Pract Neurol 2009; 9: 192-194.<\/p>\n<p><strong>Kondziella D, Waldemar G.<\/strong><em> Neurology at the bedside.<\/em> Springer, London, 2013<\/p>\n<p><strong>Lance JW, McLeod JG.<\/strong><em> A physiological approach to clinical neurology.<\/em> Third Edition. London: Butterworths 1981: 1-379.<\/p>\n<p><strong>Warlow C.<\/strong> <em>Why I have not stopped examining patients.<\/em> Pract Neurol 2010; 10: 126-128.<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Form\u00e5l med denne udvidede vejledning i neurologisk unders\u00f8gelsesteknik er at inspirere yngre l\u00e6ger i introduktions- eller hoveduddannelsesstillinger til praktisk udf\u00f8relse af den neurologiske unders\u00f8gelse. Den b\u00f8r i h\u00f8j grad udf\u00f8res p\u00e5 rationelt grundlag, der oftest vil v\u00e6re overvejende betinget af sygehistorien. Det rationelle ligger ogs\u00e5 i, at l\u00e6gen forst\u00e5r, hvad de enkelte elementer i unders\u00f8gelsenContinue reading &rarr;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-134","page","type-page","status-publish","hentry","no-thumb"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/134","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=134"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/134\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":944,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/134\/revisions\/944"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=134"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}