{"id":13,"date":"2017-02-24T12:36:34","date_gmt":"2017-02-24T12:36:34","guid":{"rendered":"http:\/\/neurous.dk\/?page_id=13"},"modified":"2017-02-27T13:49:07","modified_gmt":"2017-02-27T13:49:07","slug":"den-neurologisk-undersogelse","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/neurous.dk\/?page_id=13","title":{"rendered":"KLINISK UNDERS\u00d8GELSE"},"content":{"rendered":"

Dette er en overordnet instruktion i den fulde kliniske unders\u00f8gelse. Der henvises til mere grundig instruktion, teoretisk baggrund, kliniske eksempler og specielle tests undervejs.<\/p>\n

 <\/p>\n

MENTAL STATUS<\/h2>\nKognitive funktioner<\/strong>\" >Kognitive funktioner<\/strong><\/span>
\nAngiv orienteringsgrad (dikter\/skriv ikke: orienteret i tid, sted og egne data): Orienteret i hospital (evt.klinik), ugedag, dato, \u00e5r, CPR-nummer, alder, f\u00f8dselsdag. Alder p\u00e5 b\u00f8rn\/b\u00f8rneb\u00f8rn. Statsministers navn? Dronningens navn? Pr\u00f8v om patienten kan huske 6 tal forfra (\u201dimmediate memory\u201d).<\/p>\n

Forevis patienten 3 genstande og bed patienten huske dem: Test at dette er tilf\u00e6ldet 2 min senere (\u201dremote memory\u201d).<\/p>\n

Bed patienten tr\u00e6kke 7 fra hundrede og videre ned, idet der hver gang skal subtraheres med 7.<\/div>\n

 <\/p>\nSprogfunktion<\/strong>\" >Sprogfunktion<\/strong><\/span>

\n

Flydende eller ikke-flydende sprogforstyrrelse? Korrekte\/ikke-korrekte ord? Ord-nydannelser?<\/p>\n

Forst\u00e5elsesfunktion: Forst\u00e5r pt. de instruktioner der gives i forbindelse med den neurologiske unders\u00f8gelse? Kan ogs\u00e5 testes med instruksen: s\u00e6t venstre pegefinger p\u00e5 h\u00f8. \u00f8re (tre-leddet instruks). Ben\u00e6vnelse af foreviste genstande eller udpegede genstande i lokalet. L\u00e6seevne kan f.eks. testes ved at lade pt. l\u00e6se op af ugeblad eller avis, o.l. H\u00e5nddominans kan angives af pt. eller p\u00e5r\u00f8rende.<\/div>\n

 <\/p>\n

KRANIENERVER<\/h2>\nI. N. olfactorius<\/strong>\" >I. N. olfactorius<\/strong><\/span>
\nUnders\u00f8ges ikke rutinem\u00e6ssigt, men b\u00f8r unders\u00f8ges ved hovedtraumer (l\u00e6sion af filae olfactoriae ved lamina cribrosa). Lugtesansen unders\u00f8ges med duft af kaffe eller lavendel i et n\u00e6sebor af gangen.<\/div>\n

 <\/p>\nII. N. opticus<\/strong>\" >II. N. opticus<\/strong><\/span>

\n

Der unders\u00f8ges visus, synsfelt og direkte oftalmoskopi.<\/p>\n

Visus<\/strong>
\nVisus unders\u00f8ges enten med Snellens tavle eller ved fingert\u00e6lling for h\u00e5nd i \u00e9n meters afstand. Test et \u00f8je ad gangen og sp\u00f8rg til synssl\u00f8ring eller blinde pletter i synsfeltet (skotomer). Visus testes med korrektion i form af briller eller kontaktlinser. Bedside kan anvendes l\u00e6sning af skrift i avis eller lignende.<\/p>\n

Synsfelt<\/strong>
\nSynsfeltet testes i rutineunders\u00f8gelsen for begge \u00f8jne p\u00e5 \u00e9n gang. S\u00e6t\/stil dig overfor patienten med en afstand p\u00e5 ca 50 cm og bed patienten fiksere din n\u00e6se. Der stimuleres f\u00f8rst i \u00f8vre og dern\u00e6st i nedre del af synfeltet lateralt. Herefter simultant med fingerbev\u00e6gelser til begge sider. Bed patienten fort\u00e6lle hvorn\u00e5r du bev\u00e6ger dine fingre. Hvis patienten kan opfatte simultanstimulation er der hverken hemi- eller kvadrantanopsi eller inattension.<\/p>\n

Direkte oftalmoskopi<\/strong>
\nVed inspektion af patients h\u00f8jre \u00f8je, holder man oftalmoskopet i h\u00f8jre h\u00e5nd og t\u00e6t foran eget h\u00f8jre \u00f8je. Med venstre h\u00e5nd kan man st\u00f8tte patientens pande og samtidig f\u00e5 fornemmelse af afstanden til patienten. Oftalmoskopet holdes lodret med fingeren p\u00e5 linsev\u00e6lgeren, der som udgangspunkt indstilles p\u00e5 patientens brillestyrke. P\u00e5 ca. 30 cm\u2019s afstand inspiceres den r\u00f8de refleks, som kan v\u00e6re frav\u00e6rende ved tilstande som amotio eller t\u00e6t katarakt. Herefter n\u00e6rmer man sig patienten, indtil man identificerer de retinale kar. Ved at dreje p\u00e5 linsev\u00e6lgeren, stilles skarpt. Man kan nu f\u00f8lge karrene ind mod papillen, som inspiceres for tegn p\u00e5 \u00f8dem (udhvisket kant). Herefter vandrer man langs de store kar og inspicerer disse. Sluttelig beder man patienten om at kigge direkte ind i lyset, hvorved fovea inspiceres. Der ses efter papil\u00f8dem.<\/div>\n

 <\/p>\nIII, IV og VI. Nn. oculomotorius, trochlearis og abducens<\/strong>\" >III, IV og VI. Nn. oculomotorius, trochlearis og abducens<\/strong><\/span>

\nDer unders\u00f8ges pupiller, \u00f8jenbev\u00e6gelser og blikfunktion.<\/p>\n

Pupiller<\/strong>
\nVed inspektion af pupillerne findes disse vanligvis af ens st\u00f8rrelse (isokori), men hos op til 10-20% ses uens pupilst\u00f8rrelse (anisokori<\/p>\n

Den direkte og indirekte (konsensuelle) lysrefleks unders\u00f8ges ved belysning af henholdsvis h\u00f8jre og venstre \u00f8je. Belysning af det eksempelvis h\u00f8jre \u00f8je vil normal medf\u00f8re kontraktion af begge pupiller (kontraktion af m. constrictor pupillae). Pupillerne vil via kranienerve III ogs\u00e5 tr\u00e6kke sig sammen ved konvergensbev\u00e6gelse af \u00f8jnene. Ved fysiologisk anisokori vil pupillerne reagere normal ved b\u00e5de belysning og konvergens.<\/p>\n

\u00d8jenbev\u00e6gelser<\/strong>
\nF\u00f8lgebev\u00e6gelserne testes ved at bede patienten f\u00f8lge et objekt (finger), som f\u00f8res i et dobbelt H. P\u00e5 denne m\u00e5de kan enkelte de \u00f8jenmuskler isoleres. Der sp\u00f8rges til om patienten oplever horisontalt eller vertikalt dobbeltsyn. Dobbeltsyn vil indtr\u00e6de ved en ved en divergens af \u00f8jenakserne p\u00e5 mindre end 1\/10 grad og kan ofte ikke erkendes af unders\u00f8geren med det blotte \u00f8je. En god metode til at erkende diskrete forandringer i \u00f8jenakserne kan v\u00e6re at belyse begge \u00f8jne fra afstand og se p\u00e5 placeringen af lysrefleksen i \u00f8jnene. L\u00e6sion af de enkelte \u00f8jenmuskelnerves og dyskonjugerede \u00f8jenbev\u00e6gelser beskrives i \u00d8jenbev\u00e6gelser. Det observeres om f\u00f8lgebev\u00e6gelserne foreg\u00e5r glat eller hakkende (opbrudte \u00f8jenbev\u00e6gelser \u2013 kan v\u00e6re normalt hos \u00e6ldre) og om der indtr\u00e6der nystagmus. S\u00e5fremt dette indtr\u00e6der noteres retningen af denne (horisontal, vertikal, torsionel) og om retningen \u00e6ndres med \u00e6ndring af \u00f8jenbev\u00e6gelsen (skift af retning over midtlinien = blikretningsnystagmus).<\/p>\n

Sakkadebev\u00e6gelser testes ved at bede patienten om at se p\u00e5 din n\u00e6se og holde din tommelfinger ca 20 cm fra dit eget \u00f8re (henholdsvis h\u00f8jre og venstre) Bed patienten om s\u00e5 hurtigt som muligt at se p\u00e5 din finger ved kommandoen \u201cfinger\u201d og din n\u00e6se ved kommandoen \u201cn\u00e6se\u201d. Der iagtages for igangs\u00e6ttelsen af sakkaden, hastigheden og evnen til at ramme m\u00e5les. Der kan eksempelvis ses langsom initiering, hypometriske sakkader (undershooting) eller hypermetriske sakkader (overshooting).<\/p>\n

Unders\u00f8gelse for blikfunktion<\/strong>
\nMan siger til patienten: Se til h\u00f8jre, se til venstre, se opad, og se nedad. Unders\u00f8gelsen foruds\u00e6tter selvf\u00f8lgeligt at patienten kan forst\u00e5r instruksen.<\/p>\n

Hos nogen patienter ses lateral blikparese hvor \u00f8jnene ikke kan flyttes til en af siderne, eller vertikal blikparese hvor patienten ikke kan se opad eller nedad. Lateral blikparese ses akut i forl\u00f8bet af apopleksia cerebri, hvor der kan v\u00e6re blikdeviation (patienten ser p\u00e5 sin l\u00e6sion) og senere blikparese. Supranukle\u00e6r vertikal blikparese ved progressiv supranukle\u00e6r parese (PSP). Normale \u00e6ldre personer kan have sv\u00e6rt ved at se op fuldt ud, men kan altid se ned.<\/div>\n

 <\/p>\nV. N. trigeminus<\/strong>\" >V. N. trigeminus<\/strong><\/span>

\nSensibiliteten i alle tre grene vurderes med henholdsvis let ber\u00f8ring og stik samt evt. med termosans. Ved mistanke om motorisk trigeminusaffektion vurderes k\u00e6bedeviation ved mund\u00e5bning og kraften i tyggemuskler ved sammenbid (overvejende en test for m. temporalis). <\/div>\n

 <\/p>\nVII. N. facialis<\/strong>\" >VII. N. facialis<\/strong><\/span>

\nM. orbicularis oculi vurderes ved at bede pt. knibe \u00f8jnene maksimalt sammen og s\u00e5 fors\u00f8ge at \u00e5bne dem mod modstand. Det kan man normalt ikke, heller ikke hos en \u00e6ldre kooperende patient. M.orbicularis oris unders\u00f8ges ved at bede pt. vise t\u00e6nder og ved at vurdere kraften i de oppustede kinder og kraften ved maksimalt sammenknipning af l\u00e6berne. <\/div>\n

 <\/p>\nVIII. N. vestibulocochlearis<\/strong>\" >VIII. N. vestibulocochlearis<\/strong><\/span>

\nH\u00f8relsen screenes med fingerknips i \u00bd meters afstand. Nystagmus vurderes i nulstillingen og ved blik opad og nedad og til siderne. Ben\u00e6vnes efter hurtige fase. Ved ekstremt sideblik kan ses fysiologisk nystagmus, der oftest vil v\u00e6re symmetrisk. <\/div>\n

 <\/p>\nIX og X. Nn. glossopharyngeus og vagus<\/strong>\" >IX og X. Nn. glossopharyngeus og vagus<\/strong><\/span>

\nVurderes ved ganesejlsfunktionen og talen (mange motoriske funktioner innerveres af b\u00e5de IX og X). En ensidig parese g\u00f8r at uvula tr\u00e6kkes mod den raske side n\u00e5r patienten intonerer A. Talen vurderes. \u00c5bent sn\u00f8vl ved insufficient ganesejl. Ensidig n. recurrenceparese giver h\u00e6shed. Dysartri og dysartri kan ses som led i pseudobulb\u00e6r parese. Ensidig ganesejlparese kan ses ved processer p\u00e5 basis kranii og fex lateralt medull\u00e6rt infarkt (Wallenbergs syndrom). Den klinisk vigtigste isolerede l\u00e6sion af N.IX er \u201dtic douloureux of the ninth nerve\u201d (glossopharyngeal neuralgi) med halsidige st\u00e6rke smerter i halsen eller tonsillejet. <\/div>\n

 <\/p>\nXI. N. accessorius<\/strong>\" >XI. N. accessorius<\/strong><\/span>

\nTrapeziusfunktionen testes ved at pt. f\u00f8rer skuldrene op til \u00f8rene og holder dem der mod modstand. Ved test af m. sternocleidomastoideus drejes hovedet mod en af siderne of holder der mod modstand. Pres af hovedet fremad i liggende eller siddende stilling tester m.sternocleidomastoideus bilateralt. <\/div>\n

 <\/p>\nXII. N. hypoglossus<\/strong>\" >XII. N. hypoglossus<\/strong><\/span>

\nDer ses efter atrofi og og fascikulationer\/fibrillationer medens tungen ligger i mundhulen. Det observeres om tungen devierer n\u00e5r den r\u00e6kkes frem. Kraften i tungen unders\u00f8ges ved at presse lateralt mod en spatel placeret ved tungeranden; evt. ved kraft af \u201dbolsje i kinden\u201d. Motiliteten vurderes ved at bede patienten flytte tungen hurtigt fra side til side in mundvigene.<\/p>\n

De enkelte tungelyde kan testes ved at bede patienten sige \u201dTaTaTa\u201d (forreste del), \u201dDaDaDa\u201d (midterste del) og \u201dKaKaKa\u201d bageste del). Tungedeviation mod hemiparesen ses i den akutte fase af apopleksia cerebri, men den svinder ret hurtigt spontant. Ved perifere eller nukle\u00e6re l\u00e6sioner af nerven ses mere persisterende deviation til den paretiske side. <\/div>\n

 <\/p>\n

MOTORISK<\/h2>\nTrofik<\/b>\" >Trofik<\/b><\/span>
\nDet er essentielt at man f\u00e5r afkl\u00e6dt sin patient ved denne unders\u00f8gelse. Man kan med fordel g\u00f8re dette trinvist for at mindske ubehagen for patienten.<\/p>\n

Inspektion af muskelkonturerne eller muskelfylde mellem fx knogler i h\u00e5nd. Overarms-, l\u00e5r- og crusmuskulatur egner sig til omfangsm\u00e5ling med m\u00e5leb\u00e5nd for at vurdere og objektivisere fundene.<\/p>\n

Samtidigt med vurdering af muskeltrofikken inspiceres musklerne for fascikulationer (uregelm\u00e6ssige kontraktioner i skiftende sm\u00e5 dele af musklen uden bev\u00e6gelser af led).<\/p>\n

Fascikulationer uden atrofi eller kraftneds\u00e6ttelse er som regel benigne.<\/div>\n

 <\/p>\nTonus<\/b>\" >Tonus<\/b><\/span>

\nTonus vurderes ved modstanden mod passive bev\u00e6gelser af led i over- og underekstremitet.<\/p>\n

For overekstremiteten g\u00f8res dette lettest ved at holden patienten i h\u00e5nden og bev\u00e6ge albueleddet med fleksion og ekstension og underarmen med pronation og suppination.<\/p>\n

For underekstremiteten kan med fordel holdes i kn\u00e6hasen og l\u00f8ftes hurtigt i kn\u00e6et med patienten liggende p\u00e5 ryggen.<\/p>\n

Spasticitet<\/strong>
\nSpasticitet i overekstremiteten m\u00e6rkes som tonus\u00f8gning (catch) med \u00f8gning af hastigheden i de passive bev\u00e6gelser. Dette m\u00e6rkes lettest ved suppination. I underekstremiteten vil man med kn\u00e6l\u00f8ft se at h\u00e6len bliver \u201dh\u00e6ngende oppe\u201d som udtryk for catch. Man kan ogs\u00e5 \u201drulle ben\u201d for at unders\u00f8ge for spastisitet i l\u00e5ret adduktorer. Fornem modstand mod rulningen og se p\u00e5 foden bev\u00e6gehastighed fra side til side.<\/p>\n

Rigiditet<\/strong>
\nRigiditet er konstant tonus\u00f8gning i hele bev\u00e6gelsen (albue, h\u00e5ndled, kn\u00e6led). Kan i lette tilf\u00e6lde med fordel unders\u00f8ges med en roterende bev\u00e6gelse i h\u00e5ndled. Kan unders\u00f8ges over albue. Ofte \u00f8ges rigiditet noget (nogle gange betydeligt) ved store malende bev\u00e6gelser af den modsidige arm [Kondziella & Waldemar 2013e]. Tandhjulpsrigiditet giver en karakteristisk rykvis fornemmelse af \u00f8get tonus (tandhjulsrigiditet er betinget af \u00f8get fysiologisk tremor tremor [Lance & McLeod 1981]), men blyr\u00f8rsrigiditen m\u00e6rkes som en j\u00e6vn \u00f8get muskeltonus uafh\u00e6ngig af hastigheden. Rigiditeten i underekstremiteten unders\u00f8ges bedst over kn\u00e6leddet.<\/p>\n

Hypotoni<\/strong>
\nHypotoni viser sig som nedsat modstand ved passive bev\u00e6gelse. Ofte kan man s\u00e5ledes \u201ddaske\u201d en ekstremitet. <\/div>\n

 <\/p>\nKraft<\/b>\" >Kraft<\/b><\/span>

\nMuskeltestning kan udf\u00f8res p\u00e5 2 principielt forskellige m\u00e5der.<\/p>\n
    \n
  1. Man lader patienten udf\u00f8re en bev\u00e6gelse fuldt ud, og unders\u00f8geren fors\u00f8ger derefter af \u00e6ndre stillingen ved at l\u00e6gge kraft i og modvirke den stilling der er indtaget. I albuer og kn\u00e6 b\u00f8r kraften for ekstension testes ved 90 grader.<\/li>\n
  2. Man lader patienten udf\u00f8re en bev\u00e6gelse og tester muskelkraften under denne.<\/li>\n<\/ol>\n

    Det angives med rette, at metode 1 er den mest forst\u00e5elige og reproducerbare; men at metode 2 i nogle tilf\u00e6lde kan afsl\u00f8re meget lette pareser som sideforskelle.<\/p>\n

    Gradering af muskelkraften ved metode 1<\/strong>
    \n0: Ingen synlig kontraktion i musklen.
    \n1: Synlig kontraktion i musklen.
    \n2: Bev\u00e6gelsen udf\u00f8res fuldt ud med tyngden elimineret.
    \n3: Bev\u00e6gelsen udf\u00f8res fuldt ud mod tyngden.
    \n4: Stillingen fastholdes med 50 % af normal kraft.
    \n4+: Stillingen fastholdes med 75 % af normal kraft.
    \n5: Stillingen fastholdes med normal kraft.<\/p>\n

    Ved bed\u00f8mmelsen af hvad der sk\u00f8nnes at v\u00e6re normal kraft, b\u00f8r der tages hensyn til alder, k\u00f8n og generel muskelfylde.<\/p>\n

    Er der kraftneds\u00e6ttelse, b\u00f8r det bem\u00e6rkes om fordelingen er supra- eller infranukle\u00e6r.<\/p>\n

    Kraftunders\u00f8gelse i overekstremiteten<\/strong>
    \nSkulderabduktion (m. deltoideus, n. axillaris, C5-C6).<\/em> Armene abduceres til 90\u00ba og unders\u00f8geren fors\u00f8gere at presse armene ned.<\/p>\n

    Albuefleksion (m.biceps brachii, n.musculocutaneous, C5-C6).<\/em> H\u00e5nden skal v\u00e6re i supination. Patienten flekterer fuldt ud op skal fastholde denne stilling eller patienten skal fastholde 90\u00ba fleksion i albuen. M.biceps brachii er h\u00e5ndens kraftigste supinator-muskel og ved sv\u00e6r p\u00e5virkning af musklen kan ogs\u00e5 supinationen i h\u00e5nden v\u00e6re nedsat.<\/p>\n

    Albueekstension (m. triceps, n. radialis , C6-C8).<\/em> Patienten opfordres til at fastholde en 90\u00ba fleksion i albue medens unders\u00f8geren fors\u00f8ger at flektere albuen. Samtidig fikserer unders\u00f8geren overarmen med den anden h\u00e5nd.<\/p>\n

    Dorsalfleksion af h\u00e5ndled (mm.extensor carpi ulnaris og carpi radialis longus og brevis, m. extensor digitorum communis, n. radialis, C6-C8).<\/em> Armen underst\u00f8ttes, h\u00e5nden proneres og extenderes fuldt ud. Unders\u00f8geren fors\u00f8ger at flektere h\u00e5ndledet. Dette er h\u00e5ndens funktionsstilling og dorsalfleksionskraften er forbavsende st\u00e6rkt hos langt de fleste personer.<\/p>\n

    Fingerspredning (mm. interossei dorsales, n. ulnaris, C8-Th1).<\/em> De strakte 2.-5. fingre abduceres af patienten og unders\u00f8geren s\u00f8ger at samle fingrene. Ved droph\u00e5nd skal h\u00e5nden bringes i funktionsstillingen f\u00f8r fx fingerspredning testes.<\/p>\n

    Strakt-arm test.<\/em> Unders\u00f8gelse for pronationstendens\/strak-arm-test udf\u00f8res med arm og h\u00e5nd strakt horisontalt frem med h\u00e6nderne i supination. Pt. har lukkede \u00f8jne og der vurderes i f\u00f8rste omgang over mindst 30 sekunder om en af h\u00e6nderne pronerer og\/eller synker ned. Det bem\u00e6rkes yderligere om armene “driver” fra deres udgangspunkt.<\/p>\n

    P\u00e5 dette tidspunkt kan med fordel udf\u00f8res Stewart-Holmes\u2019 test.<\/p>\n

    Kraftunders\u00f8gelse i underekstremiteten<\/strong>
    \nHoftefleksionen (m.iliopsoas, n. femoralis. L1-L4).<\/em> I siddende eller liggende stilling flekteres maksimalt i hoften, og unders\u00f8geren s\u00f8ger at modvirke dette. Ofte er den sidende stilling lettest at unders\u00f8ge hoftefleksion, specielt hvis man \u00f8nsker at p\u00e5vise en let supranukle\u00e6r parese i benet.<\/p>\n

    Hofteekstensionen (m.gluteus maximus, N. gluteus inferior, L5-S2).<\/em> Hofteekstensionen kan unders\u00f8ges i bugleje, hvor patienten ekstenderer i hoften med flekteret kn\u00e6. Unders\u00f8geren fors\u00f8ger at presse l\u00e5ret ned og vurderer kraften. Samtidigt palperes og inspiceres m.gluteus maximus.<\/p>\n

    Hofteabduktion (m.gluteus medius, n.gluteus superior, L5).<\/em> kan unders\u00f8ges i sideleje hvor benet abduceres maksimalt og unders\u00f8geren fors\u00f8ger at modvirke dette og vurderer kraften.<\/p>\n

    Ekstension i kn\u00e6 (m.quadriceps femoris, n. femoralis, L2-L4).<\/em> Patienten fastholder maksimal fleksion i kn\u00e6et i siddende eller liggende stilling mod unders\u00f8gerens modstand.<\/p>\n

    Fleksion i kn\u00e6et (mm. biceps femoris, semi- og semitendinosus, n. ischiadicus , L4-S2).<\/em> Som flexore benet er kn\u00e6fleksorerne ofte paretiske ved supranukle\u00e6r parese. N. ischiadicus kan l\u00e6deres ved plexus lumboscralis affektion, ved traumer, ved inds\u00e6ttelse af hofteproteser, og meget sj\u00e6ldent kan der udvikles et schwannom i nerven.<\/p>\n

    Dorsalfleksion i fodleddet (m. tibialis anterior, n. peroneus profondus, L5-S1).<\/em> Patienten kan unders\u00f8ges p\u00e5 lejet med maximal dorsalfleksion i fodled(om muligt), men unders\u00f8ges generelt bedst ved at vurdere h\u00e6lgang.<\/p>\n

    Plantarfleksion i fodleddet (mm. gastrocnemius og soleus, n. tibialis, S1-S2). <\/em>Er blandt de legemets st\u00e6rkeste muskler og unders\u00f8ges bedst i st\u00e5ende stilling: kan patienten g\u00e5 p\u00e5 t\u00e6er eller st\u00e5 p\u00e5 t\u00e6er? -p\u00e5 et ben? Kan i liggende stilling vurderes ved at patienten skal fastholde maksimal planta.
    \n<\/div>\n

     <\/p>\n

    REFLEKSER<\/h2>\nOverekstremitet<\/b>\" >Overekstremitet<\/b><\/span>
    \nBrachioradialisrefleksen eller radiusrefleksen (n. radialis, n. musculocutaneus, n. medianus, C5-C6 og C7-Th1)<\/strong>
    \nUnders\u00f8ges bedst i siddende stilling hvor h\u00e5ndleddene hviler p\u00e5 femora og underarmene holdes midt mellem pronation og supination. Unders\u00f8ges patienten i liggende stilling, flekteres armen 90\u00ba i albuen og underarmen st\u00f8ttes op mod l\u00e6nden og vil da naturligt v\u00e6re midt mellem supination og pronation. Der sl\u00e5s kraftigt p\u00e5 unders\u00f8gerens II eller III finger placeret som pelotte p\u00e5 distale del af radius over brachioradialissenen. Der bem\u00e6rkes kontraktion af mm.brachioradialis og biceps, fleksion i albuen og eventuel fleksion af fingre.<\/p>\n

    Bicepsrefleksen (n. musculocutaneous; C5-C6)<\/strong>
    \nAlbuen placeres halvflekteret og underarmen s\u00e6ttes midt mellem pronation og supination, og en finger (tommel eller pegefinger) presses let mod bicepssenen. Der sl\u00e5s p\u00e5 fingeren og kontraktion af bicepsmusklen og fleksion af albuen observeres. Man ser efter sideforskel, symmetriske reflekser, ensidigt manglende eller sv\u00e6kket refleks (fex C5 prolaps) eller bilateral manglende reflekser (akut polyneuropati ). Hvis man ikke kan fremkalde bicepsreflekser i siddende stilling, skal man pr\u00f8ve i liggende stilling. Evt. m\u00e5 man bruge reinforcement som hurtigt kraftigt sammenbid. <\/div>\n

     <\/p>\nUnderekstremitet<\/b>\" >Underekstremitet<\/b><\/span>

    \nPatellarrefleksen (m. quadriceps femoris, n.femoralis; L3-L4)<\/strong>
    \nRefleksen unders\u00f8ges bedst siddende med benene h\u00e6ngende udover kanten af lejet , evt. med let (ca. 30 grader) flekterede kn\u00e6 i liggende stilling. Hvis reflekserne p\u00e5 de 2 sider skal sammenlignes kan man l\u00f8fte kn\u00e6ene og samtidigt med venstre arm og sl\u00e5 reflekserne med h\u00f8jre h\u00e5nd. Senen under patella ansl\u00e5s uden (eller med) finger som pelotte. Der ses ekstension i kn\u00e6leddet evt. kun kontraktion af m. quadriceps. Unders\u00f8gelse for udvidet refleksogen zone udf\u00f8res ved at perkutere med reflekshammeren p\u00e5 tibia fra proksimalt til distalt.<\/p>\n

    Achillesrefleksen (m. triceps sure, n.tibilalis; S1-S2)<\/strong>
    \nRefleksen unders\u00f8ges ved slags p\u00e5 Achillessenen efter at fodleddet passivt af unders\u00f8geren er bragt i 90 grader fleksion. Benet kan fx h\u00e6nge udover kanten p\u00e5 lejet. I liggende stilling anbringes det flekterede ben ud til siden og fodleddet flekteres til 90\u00ba. Der sl\u00e5s p\u00e5 senen og evt. plantarfleksion-udslag vurderes. Hvis man ikke kan udl\u00f8se Achillesrefleksen, b\u00f8r man fors\u00f8ge under helt optimale forhold, f\u00f8r den bed\u00f8mmes som manglende. <\/div>\n

     <\/p>\nFodklonus<\/strong>\" >Fodklonus<\/strong><\/span>

    \nUnders\u00f8geren dorsalflekterer foden hurtigt og beholder presset mod fodballen. Dette kan udl\u00f8se gentagne kontraktioner af gastrocnemius s\u00e5 l\u00e6nge presset opretholdes. Et par ekstraslag ved denne unders\u00f8gelse kan v\u00e6re indenfor det normale. Genuin fodklonus er et sikkert tegn p\u00e5 pyramidebane- p\u00e5virkning af det motoriske system i underekstremiteterne.<\/div>\n

     <\/p>\nPlantarrespons<\/b>\" >Plantarrespons<\/b><\/span>

    \nPlantarresponset udl\u00f8ses ved at man langsomt helt bagfra stimulerer f\u00f8rst laterale del at fods\u00e5len og evt. ind medialt over forreste fodballe med en stump genstand f.eks. en vatpind.<\/p>\n

    Man observerer den f\u00f8rste bev\u00e6gelse i storet\u00e5ens grundled. Plantarresponset kan have 3 udfald:<\/p>\n

      \n
    1. Flexor – det normale.<\/li>\n
    2. Intet respons – kan v\u00e6re patologisk hvis responset p\u00e5 den anden side er flexor.<\/li>\n
    3. Extensivt – Babinski-response, hvor det drejer sig om en relativ langsom (ligesom sej) dorsalfleksion af storet\u00e5en.<\/li>\n<\/ol>\n

      Som alternativ til plantarresponse-unders\u00f8gelsen hos meget kildne patienter eller patienter med kraftig afv\u00e6rgen ved plantar-stimulation kan Chaddocks refleks bruges.<\/div>\n

      <\/h2>\n

       <\/p>\n

      SENSORISK<\/h2>\nKutan ber\u00f8ringssans<\/b>\" >Kutan ber\u00f8ringssans<\/b><\/span>
      \nAnvend en vattot (alternativ kan v\u00e6re en pensel eller en vatpind) med hvilket huden ber\u00f8res let. Bed patienten lukke \u00f8jnene og angive om han\/hun kan f\u00f8le noget, alternativt om f\u00f8lelsen p\u00e5 de 2 stimulerede steder er ens (hvis man sp\u00f8rger efter forskel p\u00e5 de 2 steder risikerer man at f\u00e5 for mange svar om \u201dmindre forskelle\u201d.). Sammenlign de to sider eller 2 omr\u00e5der med forskellig f\u00f8lelse.<\/p>\n

      Afgr\u00e6nsning af sensorisk gr\u00e6nse ved defekter: Begynd fra omr\u00e5de med nedsat f\u00f8lesans til normalt.<\/div>\n

       <\/p>\nKutan smertesans<\/b>\" >Kutan smertesans<\/b><\/span>

      \nAnvend sikkerhedsn\u00e5l, knappen\u00e5l eller nipsen\u00e5l (optimalt). Herefter som for ber\u00f8ringssans.<\/p>\n

      Note: Det er vigtigt for at aktivere smertefibre, at stimulus opfattes som let smerte, og her vil den kn\u00e6kkede vatpind med en spids meget sj\u00e6ldent opfattes som stik, men nok som prik. Den meget udbredte brug af en kn\u00e6kket vatpind kan s\u00e5ledes ikke anbefales. Hvis man ikke \u00f8nsker at bruge en engangsn\u00e5l kan unders\u00f8gelse af termosans bruges som alternativ, da termosansen ogs\u00e5 ledes af de sm\u00e5 nervefibre. Ved brug af en skarp n\u00e5l (kan teoretisk overf\u00f8re blodb\u00e5rne sygdomme som f.eks. HIV) m\u00e5 n\u00e5len kun benyttes \u00e9n gang.<\/div>\n

       <\/p>\nKutan termosans<\/b>\" >Kutan termosans<\/b><\/span>

      \nSom stimulus kan anvendes svingningselementerne p\u00e5 en vibrationsstemmegaffel. Svingningselementer vil altid v\u00e6re lidt kolde, men hold om sommeren evt. stemmegaflen under den kolde hane i 10 sek.<\/p>\n

      Huden ber\u00f8res med svingningselementet og patienten angiver om det er koldt (evt. varmt) og om den f\u00f8les ens ved placeringer forskellige steder p\u00e5 legemet.<\/div>\n

       <\/p>\nVibrationssans<\/b>\" >Vibrationssans<\/b><\/span>

      \nAnvend en stemmegaffel (128 Hz). Demonstrer testen og bed patienten om at lukke \u00f8jnene. Placer den ansl\u00e5ede stemmegaffel p\u00e5 distale knogleprominenser, f\u00f8rst fingerspidser og spidsen af storet\u00e6er. Ved manglende opfattelse af vibration her placeres stemmegaflen mere proksimalt: mediale malleol, tuberositas tibiae, spina iliaca anterior superior p\u00e5 b\u00e6kkenet og h\u00e5ndled eller albueled p\u00e5 armen. Bed patienten angive hvorn\u00e5r stemmegaflen holder op med at vibrere. Du b\u00f8r stoppe vibrationerne p\u00e5 forskellige tidspunkter efter p\u00e5s\u00e6tning.<\/div>\n

       <\/p>\nStillings- og positionssans<\/b>\" >Stillings- og positionssans<\/b><\/span>

      \nDemonstrer sm\u00e5 bev\u00e6gelser i leddene for patienten, og forklar at det er bev\u00e6geretningen, der skal testes. Hold distale phalanx p\u00e5 en finger eller storet\u00e5en imellem din tommel og pegefinger. Bev\u00e6g finger- eller t\u00e5stykket op\/ned med sm\u00e5 udslag. Bed patienten angive bev\u00e6geretningen. Gentag testen med lukkede \u00f8jnene og lad patienten anf\u00f8re bev\u00e6geretningen og ikke om den distale phalanx er opad eller nedad.<\/p>\n

      Nedsat\/oph\u00e6vet stillings\/positionssans resulterer i sensorisk ataksi ved fingern\u00e6se og h\u00e6l- kn\u00e6-skinnebens- fors\u00f8g. Hvis positionssansen er defekt i underekstremiteterne (l\u00e6sion af bagstrenge eller sv\u00e6r p\u00e5virkning af perifere nerver) er patienten ikke i stand til at holde balancen med lukkede \u00f8jne (patienten falder ved Rombergs test). Ved strakt arm test (bedst med h\u00e6nder proneret) kan der ved nedsat stillingsans ses uroligt fingerspil (pseudoathetose).<\/div>\n

       <\/p>\n

      KOORDINATION<\/h2>\nFinger-n\u00e6se-fors\u00f8g (FNF)<\/b>\" >Finger-n\u00e6se-fors\u00f8g (FNF)<\/b><\/span>
      \nEfter strakt-arm-test udf\u00f8res finger-n\u00e6se-fors\u00f8g (FNF) med lukkede \u00f8jne idet.h\u00e5nden f\u00f8rst f\u00f8res ud til siden. Patienten s\u00e6tter hurtigt pegefinger p\u00e5 n\u00e6setippen p\u00e5 kommando. En del patienter. bruger I eller III finger, selv n\u00e5r man beder om II finger. Dette er indenfor det normale.<\/p>\n

      FNF kan v\u00e6re paretisk (betinget af oftest supranukle\u00e6r parese i overekstremiteten), ataktisk (ved cerebellar l\u00e6sion) eller med terminal forbipegning (dysmertri, ved manglende propioception). Kan ogs\u00e5 v\u00e6re akinetisk ved Parkinson.<\/p>\n

      FNF kan nogle gange med fordel \u201dsk\u00e6rpes\u201d som finger-n\u00e6se-finger-fors\u00f8g (FNFF): alternativ finger p\u00e5 egen n\u00e6se og p\u00e5 unders\u00f8gerens pegefinger, der bev\u00e6ges rundt i rummet (selvf\u00f8lgeligt med \u00e5bne \u00f8jne). Enten langsomt eller hurtigt.<\/div>\n

       <\/p>\nDiadokinese<\/b>\" >Diadokinese<\/b><\/span>

      \nTestes med hurtigt alternerende bev\u00e6gelser i h\u00e6nderne fex slag med h\u00f8. h\u00e5nd alternerende i supination og pronation mod ve.h\u00e5ndryg og vise versa. Man kan ogs\u00e5 hurtigt veksle mellem supination og pronation af h\u00e5nden eller \u00e5bne\/lukke h\u00e5nden hurtigt (NB. Man b\u00f8r ikke g\u00f8re dette samtidigt p\u00e5 de 2 h\u00e6nder, da den langsomste h\u00e5nd s\u00e5 vil bestemme hastigheden). Normalt har den dominante h\u00e5nd den hurtigste hastighed af alternerende bev\u00e6gelser.<\/p>\n

      Nedsat diadokokinese set ved pareser, Parkinsons sygdom og lidelser i cerebellum. I de fleste tilf\u00e6lde er ben\u00e6vnelsen alternerende bev\u00e6gelser et bedre udtryk.<\/div>\n

       <\/p>\nH\u00e6l-kn\u00e6-skinnebens-fors\u00f8g (HKSF)<\/strong>\" >H\u00e6l-kn\u00e6-skinnebens-fors\u00f8g (HKSF)<\/strong><\/span>

      \nH\u00e6l-kn\u00e6-skinnebensfors\u00f8g kan startes p\u00e5 2 m\u00e5der:<\/p>\n
        \n
      1. H\u00e6len f\u00f8res fra underlaget pr\u00e6cist til kn\u00e6eta og k\u00f8res langs med forsiden af skinnebenet ned til foden.<\/li>\n
      2. H\u00e6len placeres 45 grader over underlaget hvorfra den placeres pr\u00e6cist p\u00e5 kn\u00e6eta og f\u00f8res ned langs skinnebenet.(den sidste modifikation er den bedste).<\/li>\n<\/ol>\n

        Hvis der er problemet med dette kan man for en sikkerheds skyld selv f\u00f8re h\u00e6l til kn\u00e6 for at sikre sig at patienten forst\u00e5r hvad der b\u00f8r g\u00f8res.<\/p>\n

        Abnormt HKSF: Paretisk f\u00f8ring af fod ses ved supra- eller infranukle\u00e6r parese medens ataktisk f\u00f8ring af h\u00e6l\/fod kan skyldes cerebellar affektion (fex. arvelige cerebellospinale lidelser, bla Friderich ataksi, , eller alkoholbetinget cerebellar atrofib) eller sensorisk ataksi pga nedsat propioception ved sv\u00e6r polyneuropat, gangionitis ved paraneoplasi eller bagstrengsdegeneration.<\/p>\n

        Koordinationen i ben og fod kan ogs\u00e5 unders\u00f8ges ved at bede patienten om at tegne et 3-tal i luften med foden.<\/div>\n

         <\/p>\nAlternerende bev\u00e6gelser i foden<\/strong>\" >Alternerende bev\u00e6gelser i foden<\/strong><\/span>

        \nF\u00f8dderne kan bev\u00e6ges hurtigt nedad\/opad i fodleddet mod unders\u00f8gerens h\u00e6nder hos den liggende patient. Hos den siddende patient kan alternerende bev\u00e6gelse i fodleddet vurderes ved hyppig \u201dfod-tapping\u201d mod underlaget., En nedsat hastighed p\u00e5 den ene side skyldes oftest en let supranukle\u00e6r parese , med kan ogs\u00e5 ses ved hemiparkison. Sensibilitetsunders\u00f8gelse er ofte sv\u00e6r at gennemf\u00f8re og kr\u00e6ver en koopererende og udhvilet patient samt en dedikeret unders\u00f8ger. Ved alle unders\u00f8gelser har patienten lukkede \u00f8jne. S\u00e5fremt patienten ikke har sensoriske klager er den sensoriske unders\u00f8gelse hurtigt overst\u00e5et. Der testes for vibration og positionssans sv.t. fingre og t\u00e6er. Ber\u00f8ringssans og smertesans vurderes sv.t. ansigt, trunkus og ekstremiteter. Der foretages sammenligning af h\u00f8jre og venstre side af krop og\/eller ekstremiteter (evt. distalt versus proksimalt i ekstremiteter).<\/div>\n

         <\/p>\n

        GANG<\/h2>\nUnders\u00f8gelse<\/b>\" >Unders\u00f8gelse<\/b><\/span>
        \nBed patienten om at g\u00e5 almindeligt frem og tilbage. Observer nedenst\u00e5ende:<\/p>\n
          \n
        • Er gangen ubesv\u00e6ret og regelm\u00e6ssig?<\/li>\n
        • Hvordan er skridt-l\u00e6ngde, bredde imellem f\u00f8dder og medsving af arme?<\/li>\n
        • Hvordan drejer pt. sig rundt og kr\u00e6ver det mange skridt?<\/li>\n
        • Er der faldtendens og i s\u00e5 fald, i hvilken retning?<\/li>\n<\/ul>\n

          Bed patienten om at g\u00e5 p\u00e5 t\u00e6er og h\u00e6le. S\u00e5ledes testes kraften over fodled bedre end p\u00e5 lejet (og der er ingen grund til at unders\u00f8ge kraft over fodled p\u00e5 lejet, hvis h\u00e6l- og t\u00e5gang er normal).<\/p>\n

          Bed patienten om at g\u00e5 linjegang, hvor h\u00e6l r\u00f8rer t\u00e5 (suppler evt. med \u00f8jne lukkede). Dette vil tydeligg\u00f8re en mindre ustabilitet.<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          Dette er en overordnet instruktion i den fulde kliniske unders\u00f8gelse. Der henvises til mere grundig instruktion, teoretisk baggrund, kliniske eksempler og specielle tests undervejs.   MENTAL STATUS     KRANIENERVER                   MOTORISK       REFLEKSER         SENSORISK           KOORDINATIONContinue reading →<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13"}],"collection":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=13"}],"version-history":[{"count":95,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":524,"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/13\/revisions\/524"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/neurous.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=13"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}