I. N. OLFACTORIUS

Undersøges ikke rutinemæssigt, men bør undersøges ved hovedtraumer (læsion af filae olfactoriae ved lamina cribrosa).

Undersøgelse
Lugtesansen undersøges med duft af kaffe eller lavendel i et næsebor af gangen.

Anosmi
Patienter med anosmi vil ofte klage over en opfattelse af at noget lugter brændt og de vil næsten altid også klage over ændret smag [Patten 2004].

Efter alvorlige hovedtraumer er anosmi hyppig og ses i op til 35% af tilfældene [Patten 2004].

Ved ulykker med kranietraumer resulterende i anosmi udløses en 10% ménskadeerstatning (A.7.1 i Arbejdsskadestyrelsens Méntabel). Undersøgelsen for anosmi bør således udføres i efterforløbet af hovedtraumer.

Før testning af lugtesans undersøges først for fri passage af luften gennem næseborene ved forsigtigt at lukke henholdsvis højre og venstre næsebor med en finger. Andre årsager til anosmi er bla. basalt frontalt gliom, olfactorius meningeom, kronisk rhinit, Alzheimer og Parkinsons sygdom [Campbell 2013, Haehner et al 2009].

 

Referencer
Campbell WW. DeJong’s The neurologic Examination. Seventh Edition. Wolters Kluwer; Lippincott, Williams and Wilkins, Philadelphia 2013:1-818.

Haehner A, Hummel T, Reichmann H. Olfactory dysfunction as a diagnostic marker for Parkinson’s disease. Expert Review Neurother 2009; 9(12): 1773-1779.

Patten J. Neurological differential diagnosis. Second Edition. Springer, London 2004: 1 – 449.